200 børn til børnesjov og Ry kunst

Ry Håndværker- og Borgerforenings børnesjov og Ry Kunstforenings udstilling af Ry værker, var kombinationen i RYST teltet lørdag eftermiddag

Frank M. og Vasen havde samlet mere end 200 børn til en eftermiddag med fællessang under sejlet. Der blev sunget og optrådt af Frank M med viser fra "Folk og røvere i Kardemommeby", "Dyrene i Hakkebakkeskoven" og fra "Karius og Baktus". Frank M's store mave gjorde indtryk på børnene i stykket om at spise sundt, hvor han brugte sig selv som afskrækkende eksempel på, hvad der sker, når man ikke spiser sundt. Både før, under og efter brugte mange lejligheden til at besøge Ry Kunstforenings udstilling af lokale Ry værker fra omkring 100 år siden, hvor mange kunne nyde den gode gamle kunst og samtidig se på et kort, hvor de enkelte malerier var malet på Ry egnen. Der er sikkert mange der vil tage en frisk tur i naturen og se hvad der betog den gamle kunstmaler-koloni fra omkring århundred skiftet på Ry egnen.

Publiceret 27 July 2009 13:35