Ny social - og sundhedsuddannelse i Skanderborg

Det er nu muligt at uddanne sig til social- og sundhedshjælper i Skanderborg. Det nye initiativ er resultat af et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Fra den 1. september kan Social og sundhedsskolens eleverne selv vælge om, de vil gå på skole i Silkeborg eller Skanderborg. Skanderborg-Odder Handelsskole i Højvangen lægger lokaler til. "Muligheden for at tage en uddannelse i lokalområdet vil i sig selv være motiverende for unge, som har kammerater i byen. Og så er uddannelsen også et godt tilbud til de lidt ældre, som måske har etableret sig med familie og bolig, men som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, fordi man eksempelvis skal pendle for langt. De kan nemlig få godskrevet relevant erhvervserfaring og tage uddannelse på bare seks måneder," siger ældrechef Peter Sinding Poulsen fra Skanderborg Kommune.

Publiceret 01 July 2009 10:41