Ny asfalt på Østjyske motorvej

En del af den Østjyske Motorvej (E45) er efterhånden blevet så nedslidt, at den skal have ny asfaltbelægning. Det kommer til at berøre bilister på strækningen i maj

Bilister på strækningen mellem Horsens V og ejer Baunehøj vil den næste måned blive berørt af asfaltarbejde på motorvejen. I det nordgående spor drejer det sig om en cirkato kilometer lang strækning, mens strækningen i det sydgående spor er cirka seks kilometer lang. Det er nødvendigt at flytte trafikken under arbejdet, og der vil blive skiltet tydeligt. Hastighedsbegrænsingen bliver 80 km/t ved vejarbejdet. Lokalt dog 50 km/t. På grund af indsnævring af kørebanebredden fra to til ét spor vil der være risiko for kødannelser.

Tre etaper

Arbejdet vil blive udført i tre etaper, og Vejdirektoratet benytter lejligheden til at udføre en række andre opgaver såsom græsslåning, brønd-rensning, rabatafhøvling og udskiftning af autoværn/tavler. Fra 3. -7. maj arbejdes der i det nordgående spor mellem afkørsel 56 og 54. I hele perioden vil vejen være åben for normal trafik fra kl. 6.00 om morgenen til kl. 18.00 om aftenen. Fra- og tilkørselsrampen til Horsens N i nordgående retning er spærret i arbejdsperioden. Fra 10. -20. maj gælder det det sydgående spor mellem afkørsel 54 og 56. Vejen være åben for normal trafik fra kl. 6.00 om morgenen til kl. 18.00 om aftenen. Fra fredag den 15. maj kl. 6.00 til søndag den 17. maj kl. 20.00 vil vejen dog være åben for normal trafik døgnet rundt. Fra- og tilkørselsrampen til Horsens N, sydgående retning er spærret i arbejdsperioden.

Beklager gener

Sidste del af asfaltarbejdet foregår fra 24. maj -3. juni, hvor der arbejdes i det sydgående spor mellem afkørsel 54 og 56. I hele perioden vil vejen være åben for normal trafik fra kl. 6.00 om morgenen til kl. 18.00 om aftenen. Bortset fra fredag den 29. maj kl. 6.00 til mandag den 1. juni kl. 20.00, hvor vejen vil være åbne for normal trafik døgnet rundt. Fra- og tilkørselsrampen til Horsens N, sydgående retning er spærret i arbejdsperioderne. Vejdirektoratet tilstræber at gøre arbejdet færdigt hurtigst muligt og beklager på forhånd de gener, som trafikanterne oplever i forbindelse med arbejdet. Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken i de respektive perioder kan ses på trafikken.dk eller hentes på telefon 1888 sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Publiceret 02 May 2009 03:00