Konservative kandidater

Byrådsmedlem Jan Krogh Rasmussen er de konservatives bud på en borgmester til kommunalvalget i november

Tirsdag 28. april afholdt Skanderborg Konservative Vælgerforening opstillingsmøde, hvor bestyrelsens forslag til kandidatliste blev vedtaget af de knap 30 fremmødte medlemmer. "Spidskandidat er det nuværende konservative byrådsmedlem Jan Krogh Rasmussen, der også er vores bud på en borgmester i Skanderborg kommune," siger formanden Bo Zacher Nielsen. "I år vil vi arbejde på at få to konservative i byrådet, hvilket en af de næste to kandidater, Bodil Kjærgaard Nielsen og René Laustsen, har gode muligheder for," siger Bo Zacher Nielsen. Det konservative hold til byrådsvalget 2009 består af Jan Krogh Rasmussen, Skanderborg; Bodil Kjærgaard Nielsen, Skanderborg; René Laustsen, Skanderborg; Henning Elgaard Andersen, Hørning; Lars Clausen, Tebstrup; John Christiansen, Hørning og Erwin Stæt Andersen, Galten.

Publiceret 02 May 2009 18:15