Den røde fane blafrer i Galten

Socialdemokraterne, LO Skanderborg og SF afholder 1. maj fra klokken 12.00 til 16.00 på Bytoften i Galten

Af
Af Marianne Gay

"Nej til kapitalflugt og spekulation!" er en af mange paroler til 1.maj-arrangementet i Galten, der i år er tilbage på Bytoften i Galten mellem klokken 12.00 og 16.00. De lokale partier, S, SF og LO Skanderborg har inviteret et par gedigne navne til at tale i form af Harald Børsting og tidligere S-formand Svend Auken, der sammen med Eigil Andersen (Folketingsmedlem for SF), Jørgen Gaarde (S), Henrik Qvist (regionsrådsmedlem for Ø) og Birger Johansson (SF) fortæller om arbejdskampens udfordringer i 2009. Bandet Red Hot Four leverer jazz-musik til arrangementet, der slutter klokken 16.00.

Publiceret 27 April 2009 14:31