Skanderborg-Odder Center for Uddannelse får ny bestyrelsesformand

På seneste bestyrelsesmøde den 30. marts 2009 konstituerede bestyrelsen for Skanderborg-Odder Center for Uddannelse sig med Jan Amnitzbøl som ny bestyrelsesformand som afløser Robert Pedersen

Det var en enig bestyrelse, der valgte Jan Amnitzbøl. Jan Amnitzbøl arbejder til dagligt som faglig konsulent i HK, og han har et indgående kendskab til erhvervsskolesystemet. Skanderborg-Odder Center for Uddannelse har ansat tidligere bestyrelsesformand Robert Pedersen som vicedirektør. Robert Pedersen kommer fra en ansættelse som afdelingsdirektør i Sparbank i Skanderborg. Han har siddet i bestyrelsen for Skanderborg-Odder Center for Uddannelse siden 1991, og han har et stort og indgående kendskab til alle afdelingerne. Else Hougaard fortsætter som næstformand i bestyrelsen. Direktør Jan Lind og den øvrige ledergruppe glæder sig meget til et godt og frugtbart samarbejde med den nye bestyrelsesformand og vicedirektør.

Publiceret 15 April 2009 09:11