De glemte flygtninge

Frivilliggrupperne i Skanderborg inviterer til informationsmøde og forpremiere på BBC-dokumentaren "The Forgotten Refugees" om livet i de bhutanesiske flygtningelejre i det sydøstlige Nepal

156 flygtninge fra Bhutan kom i februar til Danmark fra flygtningelejre i Nepal. Skanderborg er en af de kommuner, som har budt de bhutanesiske flygtninge velkomne. Der er flere bhutanesiske familier på vej fra flygtningelejre i Nepal til Skanderborg kommune. Boligplaceringen bliver sandsynligvis fordelt mellem Hørning og Alken. De første forventes til kommunen ca. 1. juli. Det bliver en stor opgave og menneskeligt spændende med den nye kulturelle udfordring. Med støtte fra Danida, FNs Fødevareprogram (WFP) og EU"s Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) inviterer Frivilliggrupperne i Skanderborg til forpremiere på BBC-dokumentaren "The Forgotten Refugees" om livet i de bhutanesiske flygtningelejre i det sydøstlige Nepal. Filmen er for alle interesserede og vises onsdag den 15. april 2009 kl. 19 i Fælleshuset på Poul La Cours Vej 31 i Skanderborg.

Foto: Anne Poulsen, WFP

Foto: Anne Poulsen, WFP

Foto: Anne Poulsen, WFP

Foto: Anne Poulsen, WFP

Publiceret 15 April 2009 13:18