Der er allerede solgt flere hundrede Smart herhjemme via parallelimport. Men nu kan Smart købes via officielle kanaler fra 103.580 kroner.

Der er allerede solgt flere hundrede Smart herhjemme via parallelimport. Men nu kan Smart købes via officielle kanaler fra 103.580 kroner.

Lille bil – lav pris

Smart Fortwo bliver nu importeret officielt til Danmark og til en pris, der er lavere end parallelimportører har kunnet præstere

Af
Af Christian Schacht

103.580 kroner. Det er prisen på Danmarks mindste personbil, Smart Fortwo, der netop nu bliver lanceret via de officielle Mercedes-forhandlere. Der er tale om en kampagnepris, forklarer pressechef, Lena Selander, og prisen er uden aircondition og varme i sæderne.

Motoren er en 0,8 dieselmaskine. Til gengæld underbyder importøren de parallelimportører, der hidtil har stået for salget af den lille 2-personers bil, med mindst 7000 kroner.


Smart har allerede formået at få godt fat i Danmark selv uden en officiel importør. Alene sidste år valgte 563 personer at købe den. I alt kører der idag mere end 1350 Smart på de danske veje. Vejen blev banet af omlægningen i registreringsafgiften i 2007, hvor brændstoføkonomiske biler blev billigere.


Med op til 29,4 kilometer pr. liter indtager Smart Fortwo cdi en solid førsteplads på listen over de mest økonomiske biler i Danmark. Ønsker du mere komfort er det muligt at vælge en særlig dansk "komfort"-variant, som har sædevarme og aircondition. Prisen for denne version er 123.580 kroner.


Smart i Danmark markedsføres også med to forskellige benzinmotorer, der har hhv. 61 hk og 70 hk. Sidstnævnte kommer med stop/start, hvor motoren automatisk går ud, når bilen holder stille. Alle Smart befinder sig i øvrigt i energiklasse A, og den årlige grønne ejerafgift er blot 520 kroner for benzinmodellerne og 740 kroner for dieselversionen.


Avisen har tidligere haft lejlighed til at prøve basismodellen og her er indtrykket, at det primært er en bil, der er velegnet til kortere ture. I modelprogrammet er der også en slags cabriolet, der koster fra 181.680 kroner. Smart sælges gennem ni forhandlere herhjemme: Esbjerg, Hørsholm, Kolding, København, Odense, Roskilde, Aalborg og Århus.


redaktion@pola.dk

null

Publiceret 11 March 2009 03:00