Der bliver arbejdet hårdt forud for torsdagens forestilling. Foto: Susanne Secher

Der bliver arbejdet hårdt forud for torsdagens forestilling. Foto: Susanne Secher

Meningen med livet

Eleverne på Ådalens Efterskole i Hørning sætter spørgsmålstegn ved, om programmer som X-Faxtor og Sandhedens Time er godt for samfundet. Kom og se den gratis forestilling X-Treme 2009 torsdag aften

Af
Af Susanne Secher

Musikere, korpiger, skuespillere, dansere og scenografer er klar til at fyre den af torsdag aften. Med "Killer Susan" i forgrunden for aftenens forestilling, laves der parodi på shows, hvor folk udstiller sig selv.
En udvikling som vinder mere og mere ind, men som teaterlærer på Ådalens Efterskole, Signe Kjær Højberg gerne vil give en spids kommentar med på vejen. Derfor har hele ugen drejet sig om forestillingen X-Treme 2009, hvor flere kendte bliver karrikeret.
"Det er sølle, at folk tror, de skal leve deres liv gennem 15 minutters berømthed på tv. Det er jo slet ikke dét, der er meningen med livet. De er de færreste af dem, der er nået igennem programmerne, som rent faktisk er blevet til noget. Det er vel kun Julie Bertelsen fra Pop Stars, som er blevet anerkendt, og det er da synd, hvis de unge tror, at det er lykken. Derfor vil jeg gerne sætte fokus på det," fortæller Signe.

Elevernes erfaring og tanker

Hele ugen har stået i skuespillets tegn. Alle 80 elever er involveret på forskellige hold, lige fra restaurationshold til de mere kreative hold.
Ugen er ment som et elevprojekt, hvor de unge skal lære at arbejde sammen og forholde sig til programmerne, som skuespillet handler om.
To af skuespillerne, Emma Skinbjerg og Sofie Henriksen, der begge går i 10.klasse spiller henholdvis Remee og Heidi, som var med i sidste års X-Factor. Og de gør sig tanker om, hvorfor programmer som X-Factor og Sandhedens Time drager folk.
"Man ved jo godt, at folk udstiller sig selv, men man kigger med alligevel. Vi ved også godt, at man kun bliver castet, hvis man er mærkelig nok. Det er jo latterligt og forkert, men når man sidder og griner af dem, føler man sig måske selv lidt højere hævet. Det er da trist, at det skal tage sådan en drejning. De ødelægger jo deres liv, når de fortæller om dybe hemmeligheder i Sandhedens Time, og X-Factor og Paradise Hotel er bare overfladisk. Det handler mest om at se godt ud, men det er sjovt at se på," siger de to piger.
Hvad meningen er med livet, kommer nok an på, hvem man er, men alle er velkomne til torsdagens forestilling kl. 19.00 på Ådalens Efterskole.

Under loftet står orkestret takterne an. Foto: Susanne Secher

Under loftet står orkestret takterne an. Foto: Susanne Secher


Teaterlærer Signe Kjær Højberg mener, det er vigtigt, at de unge finder ud af, at livet ikke handler om 15 minutters berømmelse. Foto: Susanne Secher

Teaterlærer Signe Kjær Højberg mener, det er vigtigt, at de unge finder ud af, at livet ikke handler om 15 minutters berømmelse. Foto: Susanne Secher

Korpigerne under prøverne. Foto: Susanne Secher

Korpigerne under prøverne. Foto: Susanne Secher

Publiceret 04 February 2009 15:17