Esben Trabjerg var én af prisvinderne sidste år. Foto: Arkiv

Esben Trabjerg var én af prisvinderne sidste år. Foto: Arkiv

Pris-frist forlænget med en måned

Der er stadig mulighed for at indstille en dygtig idrætsperson til en af kommunens priser

Af
Af Camilla Kjærgaard Olesen

Oprindeligt var der frist for at indstille en idrætsudøver, -leder eller frivillig person fra kommunen fredag 9. januar, men på grund af alt for få indstillinger, har kommunen nu valgt at forlænge fristen. Ved den oprindelige frists udløb havde Lone Mortensen fra Kultur og Fritid kun modtaget seks indstillinger, og det er slet ikke nok. Derfor er fristen nu 16. februar. "Jeg har sendt en mail rundt til foreningerne om, at deadline er rykket. Og jeg har fået flere svar om, at det var dejligt. Vi har annonceret om fristen henover julen, og det var dumt, for folk har åbenbart glemt det. Næste år gør vi det anderledes, så datoen bliver husket", fortæller Lone Mortensen. Så hvis man mener, at der er én i ens forening eller klub, der fortjener at få en af årets tre priser, Sporen, Årets idrætsudøver eller Årets idrætsleder, kan man altså stadig nå det. Datoen for hædringen er dog stadig den samme, nemlig 16. marts hvor alle bliver hyldet i Kulturhuset.

Publiceret 12 January 2009 12:00