Camilla Stenhaug Pedersen og Stella Møller Lambek starter ny pigeklub op i Højvangen for piger i alderen 10-14 år. Foto: Marianne Gay.

Camilla Stenhaug Pedersen og Stella Møller Lambek starter ny pigeklub op i Højvangen for piger i alderen 10-14 år. Foto: Marianne Gay.

Et sted at være pige

Ny pigeklub ser dagens lys på torsdag i Højvangen. Men der mangler frivillige, der vil være med at skabe et fristed for piger i alderen 10-14 år

Af
Af Marianne Gay

TILBUD Efter 10-års alderen forsvinder mange piger fra frtidstilbuddene i Højvangen. Det ønsker to frivillige at lave om på, og de starter derfor en ny klub i nærområdet for piger i alderen 10-14 år. "Det skal være et sted, hvor de kan være piger. Hvor de kan hygge og have det rart uden småsøskende og huslige pligter, fortæller Stella Møller Lambek, der er en af initiativtagerne til det nye projekt, der slår dørene op torsdag 15. januar. I lokalerne på Poul La Coursvej 5, lejlighed111 vil der fremover hver torsdag fra klokken 14.20-17.00 være mulighed for at producere smykke, spille teater, høre musik, knytte venskaber på tværs og ikke mindst grine. "Vi er ikke ude på at tage over fra de andre klubber i området. Derimod vil vi gerne lave et fri- og hyggested for piger, der af forskellige årsager ikke bruger de andre tilbud, der er i området. Der er ingen tilmelding eller registrering, og pigerne er i høj grad også selv med til at bestemme, hvad de ønsker at lave, mens de her," fortæller Camilla Stenhaug Pedersen, der er cand. mag i dansk og religion og tidligere har arbejdet som integrationskonsulent i Århus. Stella Møller Lambek er pensioneret pædagog fra De Røde Løvers børnehave, og begge glæder sig til hyggelige eftermiddage med pigerne. Men der er også behov for flere frivillige kvinder, der vil bruge et par timer om torsdagen til at skabe nogle hyggelige rammer for pigeklubben. " Hcis man har lidt overskud, er der mulighed for at få en hel masse igen. Vi håber på at få skabt nogle trygge rammer, hvor der plads til at være pige, og vi håber at se dem vokse lidt, mens de er her," siger Camilla Stenhaug Pedersen, der kan kontaktes på telefon: 61 16 66 62, hvis du ønsker at være frivillig i projektet.

Publiceret 12 January 2009 03:00