Børge Agerbæk, formand fra Business Danmark, kører selv i Citroën C5, der klarer sig skidt i den nye undersøgelse.

Børge Agerbæk, formand fra Business Danmark, kører selv i Citroën C5, der klarer sig skidt i den nye undersøgelse.

Ny crashtest kan give færre arbejdsskader

Bilsædernes evne til at beskytte mod piskesmæld kan reducere antallet af arbejdsskader i trafikken

Af
Af Jens Overgaard

En ny test af bilsædernes evne til at beskytte mod piskesmæld kan reducere antallet af arbejdsskader i trafikken, vurderer Business Danmark, faglig organisation for salg og marketing.

"Vi har presset på for en standardiseret crashtest af piskesmæld siden 2004. Og testen vil med sikkerhed få bilproducenterne til at oppe sig. Piskesmæld er sværere at forholde sig til end et brækket ben, selv om konsekvenserne tit er langt værre," siger Børge Agerbæk, formand for Business Danmarks Vej- og Trafikpolitiske udvalg.


Piskesmæld er årsag til halvdelen af alle arbejdsskader blandt landets firmabilister. Og ifølge det svenske forsikrings- og forskningsinstitut Folksam er piskesmæld langt den mest udbredte skade i trafikken. Børge Agerbæk kører selv i en af de biler, der får den ringeste karakter, i den nyeste test.


"Jeg har selv kørt i en Citroen C5 i mange år og har heldigvis været forskånet for et piskesmæld. Men det er en ubehageligt at opdage, at man i årevis har kørt rundt i en bil men så ringe beskyttelse," siger han.


redaktion@lokalavisen.dk

Publiceret 01 December 2008 03:00