Det sker for os alle, næsten i hvert fald. Vi bliver voksne og pensionsordninger, hus, familie og sommerhusferie erstatter det vilde liv med byture, lejlighed og flere ugentlige cafemøder med vennerne. Renault Twingo er også blevet voksen. Forgængeren vandt priser for dens design, køberne strømmende til, så fabrikken tjente gode penge og bilanmelderne var vilde med Renault Twingo, da den kiggede frem i 1992. Dengang var dens mpv-form helt ny i småbilklassen, og dens runde øjne fandt kvinderne aldeles bedårende.
Formen holdt helt indtil i år, hvor en spritny Twingo er klar. Men udover at være blevet voksen er den også blevet fornuftig. Og så er prisen i den høje ende i forhold til konkurrenterne. Det vender vi tilbage til.
Først et par ord om designet. Det må have været en mental kraftanstrengelse for designchef, Patrick Le Quement hos Renault, at dæmpe forgængerens sprudlende og livsbekræftende linjer til et så selvudslettende og næsten intetsigende udtryk, som den nye udgave er præget af.
Fronten er dog ikke værst med sine modne firkantede lygter, men omme bagi er det nærmest visuel valium, der møder dig. Den stejle hæk, der godt nok er inspireret af forgængeren, har de mest kedelige lygter, og indtrykket er ikke meget bedre i profil, hvor Twingo virker afstumpet. Nuvel, udseendet er ikke alt, er der nogle, der siger, selv om det gavner gevaldigt for salgschancerne hos en ny bil.
Ganske høj pris
En favorabel pris kunne hjælpe. Desværre ikke hos Renault i Danmark, der angiveligt har haft det mere en vanskeligt under forhandlingerne med kontoret i Paris. Derfor koster testbilen med 1,2 motor, metallak, alufælge, aircondition og smart delebagsæde hele 150.778 kroner eller det samme som en langt større Opel Corsa. Du kan dog få en Twingo med basisudstyr til små 114.000 kroner plus ekstra for metallak, og radio. Men alligevel til mere rimelige 122.000 kroner. Testbilens høje pris skyldes blandt andet, at du skal betale 5.500 kroner ekstra for de ellers geniale bagsæder, som kan forskydes frem og tilbage individuelt, alt efter om dit behov for bagsæde- eller bagagerumsplads.
Motoren imponerer ikke
Til prisen forekommer motoren at være i underkanten. På papiret har den ellers flere kræfter end konkurrenter som Citroën C1, Fiat Panda og Kia Picanto. Men de 76 heste føles mere af 66 heste, og motoren hiver efter vejret som en storryger efter et 400 meter løb. Den har simpelthen svært ved at få luft, og motoren roterer så langsomt, at man næsten kan tælle omdrejningerne. Økonomien imponerer heller ikke, som det ellers bør høre sig til i en minibil. Ifølge fabrikken kører den kun 17,5 km/l, og det er mellem 10-20 procent kortere end konkurrenterne. Og så er den endda ikke mere eller mindre støjsvag, end vi er vant til. Til gengæld er gearskiftet mere knoklet og så stramt, som i en sportsvogn. Det passer ikke til en vogn, der i udpræget grad vil blive kørt af kvinder.
Testbilen var udstyret med 15 tommer alufælge, der gør undervognen til en lidt for kompromisløs sag. Og det betyder, at storbyens miserable asfalthuller ikke bliver opslugt af fjedre og støddæmpere. Vi har dog ladet os fortælle, at det går bedre med standardhjul.
Mærkelig styring
Under alle omstændigheder skal du leve med et underligt styretøj, som mangler præcision og er så indirekte, at der konstant skal flås i rattet bare vejen bugter sig en anelse. Om det er slut med kritikken? Ikke helt, da sæderne også lige skal have et par ord med på vejen. Forgængeren var kendt for sine gode sæder fra Clio, men det er der tilsyneladende lavet om på i den nye Twingo. Forstolene er meget korte i bund og ryg, og det er skidt på en længere tur, hvilket jeg oplevede på egen krop. Og så er det meget svært at forlige sig med den ekstremt høje kørestilling, hvor du sidder ret op og ned. Mærkeligt nok er et højde indstilleligt førersæde ekstraudstyr til 700 kroner her i topmodellen, mens det er standard i basisudgaven.
Godt med plads
Ellers tager historien en mere munter drejning, når det gælder pladsforholdene. Her er Twingo i sit rette element og tager stik hjem både på bagsædet og i bagagerummet, hvor den virker mere generøs med rumfordelingen end konkurrenterne. Desværre fås den kun med tre døre, så det er vanskeligt at entrere bagsædet særligt stilfuldt. Et særligt plus er de langt nedskårne forreste sideruder, der giver ekstra godt udsyn til siderne. Kvaliteten har også fået et løft i forhold til forgængeren. Det er næsten slut med raslelyde, og dørene lukker med et solidt
klonk
. Desværre har man bibeholdt den elendige døråbningsmekanisme fra forgængeren, hvor grebet er gemt inde i et hul.
Jamen, har bilen virkelig så mange svagheder? Næh, slet ikke, problemet er testbilens pris, som gør den dyrere end de andre minibiler og placerer den i den større klasse, hvor du faktisk kan få en Renault Clio til samme pris.
Men lægger du vægt på plads - også i bagagerummet, så kan Twingo alligevel være et godt valg. Men gå efter basismodellen så passer prisen bedre til vognens talenter. Og økonomisk fornuft er jo også en del af det at blive voksen.
redaktion@pola.dk
Følg os
Uge-Bladet Skanderborg
Oplev Østjylland