Problematisk Råvarepriserne er steget til at udgøre 23 procent i forhold til 13 procent af omkostningerne ved Tata Nano. Det kan gøre den dyrere end de 2500 dollars, der var planen.

Problematisk Råvarepriserne er steget til at udgøre 23 procent i forhold til 13 procent af omkostningerne ved Tata Nano. Det kan gøre den dyrere end de 2500 dollars, der var planen.

Verdens billigste bil i problemer

Stigende råvarepriser kan sætte en kæp i hjulet for indiske Tata Nano, inden den overhovedet er rullet af samlebåndet

Af
Af Christian Schacht

Den er lille, spartansk og alt andet en køn. Alligevel har Tato Nano været omtalt mere end nogen anden lille bil. Det skyldes, at den har været fremført som verdens billigste bil til 2500 dollars eller 12.500 kroner. Men nu spår analytikere og konkurrenter, at Tata vil få store tab, hvis de holder fast i den lave pris, skriver engelske Times.

Det var omkring nytår, at den indiske industrigigant lancerede vognen, der skal lokke indere væk fra motorcyklen og forberedelserne på fabrikken er fuld gang til introduktionen i løbet af efteråret.

Men problemet er, at fokuseringen på den lave pris, gør fabrikanten yderst følsom over for stigninger i råvarepriserne, skriver avisen.
Siden inderne begyndte udviklingen i 2003 er den pris steget fra 13 procent af bilens værdi til 23 procent, viser et estimat fra konsulentfirmaet, Global Insight. Til sammenligning udgør råvareomkostningerne til en gennemsnitlig, amerikansk personbil omtrent syv procent.
"Jeg har vanskeligt ved at se, at prisen på Nano kan holdes så lav mere end tre måneder," siger Ian Fletcher i Global Insights til Times.
Det er ellers et gigantisk marked, som Tata har udsigt til. Et andet analysefirma, Boston Group, er kommet frem til, at mere end 100 millioner husholdninger i lande som Kina og Indien, har råd til bilen inden for otte år.


redaktion@pola.dk

Publiceret 17 August 2008 03:00