Internet i bilen

Som den første bilproducent indfører Chrysler nu trådløst internet i alle deres kommende modeller. Chrysler kalder deres internetmodul for uconnect. Det vil komme til at koste omkring 450 dollars at anskaffe, 29 dollars i abonnement pr. måned og 50 dollars i installation. Hvorvidt systemet også vil kunne fås herhjemme vides ikke. Men Chrysler håber, at internet i bilen vil kunne booste salget i USA, hvor fabrikken er hårdt ramt af amerikanernes skifte til mindre biler.

cs/joga

Publiceret 04 July 2008 03:00