Lilian Pedersen og Pór til DM for islandske heste. Privatfoto

Lilian Pedersen og Pór til DM for islandske heste. Privatfoto

Sommerpatrulje:

Får Skivholme en danmarksmester?

Lilian Pedersen, ejer af Lipo's Islændercenter i Skivholme, har tidligere kvalificeret sig til VM, og er klar til DM på Djursland om to uger.

Af
Af Susanne Secher

På grusvejen bag Skivholme Kirke ligger Lipo's Islændercenter, som ejes af Lilian Pedersen og hendes mand, Finn Jensen. Centeret ligger på en rigtig naturskøn plet på 12 tønder land og hertil 10 tønder land, som de forpagter. Der er et sted mellem 30-50 heste på centeret. Parret startede op på stedet i 1994, og de var ikke i tvivl om, at det var islandske heste, de skulle satse på.
"Store heste kræver økonomi og meget plads. De æder én ud af huset", smiler Lilian. Lilian havde allerede inden opstarten af Lipo's Islændercenter bygget en kundekreds op i Århusområdet, og derfor var Skivholme et godt udgangspunkt for at udvide forretningen.
Både Lilian og Finn har haft heste omkring sig hele deres liv, og er fuldtidsbeskæftigede med deres islænderheste. Finn Jensen er født og opvokset på en rideskole i Langaa, og Lilian er blandt Danmarks bedste ryttere på islændere. Formiddagene går med at ride heste til.
Lilian træner meget, og hun er blandt Danmarks bedste ryttere. Hun har tidligere været til danskmarksmesterskab på sin hest Pór, det islandske navn for Thor, og blev sidste år udtaget til verdensmesterskaberne i Holland, men Pór blev desværre skadet undervejs.
Både hende og Pór er klar til DM på Djursland om 14 dage, hvor Lilian håber på, at de kvalificerer sig til VM i norge i august. Eftermiddagene går med undervisning af centrets cirka 70 elever. Der undervises tre hold hver eftermiddag i ugens fire første dage, og i denne weekend holdt parret ridelejr for 18 børn med overnatning.

LIlian og Pór. Foto: Marianne Gay

LIlian og Pór. Foto: Marianne Gay


En lille flok står klar til fotografering. Foto: Marianne Gay

En lille flok står klar til fotografering. Foto: Marianne Gay

Tid til kærtegn. Foto: Marianne Gay

Tid til kærtegn. Foto: Marianne Gay

Tid til kærtegn. Foto: Marianne Gay

Tid til kærtegn. Foto: Marianne Gay

Finn og Lilian med et par af deres mange heste. Foto: Marianne Gay

Finn og Lilian med et par af deres mange heste. Foto: Marianne Gay

Publiceret 01 July 2008 03:00