Direktørens tale

Handelsstudenterne fik disse ord med på vejen ved dimmisionen lørdag den 28. juni af direktør Lars Andersen

Af
Af Lars Andersen

I min tale til jer - kære elever og kursister - vil jeg forsøge at ridse en af tidens trends op. Vi bliver i stigende grad bombarderet med informationer, nyheder og faglige emner - hvad gør vi egentlig ved det? Engang levede vi i et landbrugssamfund, så blev det til et industrisamfund og i dag er det jo nok et informationssamfund, vi lever i. Hvilken betydning har det for os hver i sær, og hvordan er vores skoles rolle i det spil? For godt 80 år siden fik vi TV og endnu tidligere Radioen. TV'et er blevet hvermandseje - de fleste familier har mindst ét TV - flere har ét stående i køkkenet, ét i stuen, ét i soveværelset og ét på hvert værelse.
Vi - der er lidt oppe i årene - hørte Gunnar Nu Hansen i radioen og så ham på TV. Han rapporterede om alt muligt mellem himmel og jord - sport, royale begivenheder og grundlovsmøder på Himmelbjerget. Vi så Flemming Danielsen - i TV avisen - sidde og læse op af en tekst. Han sad fuldstændig stille - der var ingen mimik - der var ikke nogen der bevægede sig rundt i studiet. I virkeligheden kunne en tekniker fra TV lige så godt have holdt tekstsiden op foran kameraet, så vi selv kunne læse nyheden.
Et kendetegn for den tid var, at den tids nyheder blev behandlet og præsenteret roligt, grundigt og fyldestgørende. I TV'ets barndom udfyldte det ikke nogen ny rolle, det var vel kun en landvinding, fordi det rent teknisk kunne lade sig gøre at sende levende billeder fra centralt hold til nogle små kasser i vores hjem.
Det lovede ellers så godt. Vi fik et apparat, der kunne sprede oplysninger og berigelser til alle, men har vi ikke nærmere et medie, der alt for tit kun bruges til bevidstløs underholdning og massiv reklamevirksomhed. Har vi ikke nærmere 24-timers nyhedskanaler, der spyer den samme - og ofte ligegyldige - information ud i døgndrift - blot for at kunne fylde en 24-timers sendeflade ud. Har vi ikke en situation, hvor nyheder og informationer ikke blot refereres, men skabes af journalister, politikere og andre, som er meget bevidste om mediets magt.
Jeg ved ikke hvordan I havde det for ganske få år siden, men jeg troede, at vi alle skulle gå til af SARS og fugleinfluenza. Der har været syge, og der har været dødsfald i forbindelse disse sygdomme, men nogen verdensomspændende katastrofe blev det ikke.
Er det så bedre på avissiden? Tja, i de senere år har vi set gratisavisernes og internetavisernes indtog på avismarkedet. Disse aviser er jo ikke just kendt for at lave dybdeborende journalistik og beskrive de store sammenhænge. Det er nærmest et mantra for disse aviser at servere korte informationer uden større sammenhæng - gratisaviserne skal kunne læses på 15 min i toget, i bussen eller i frikvarteret på skolen.
Vi har også set internet versionerne af aviserne - også her tilpasses artikler og reportager, så de er let tilgængelige og hurtige at komme omkring. Nyheder skabes til os, der tror, at vi bliver koblet af udviklingen, hvis vi ikke ved lidt om alt. Til os, der tror, at mængden af informationer er ligefrem proportional med vores muligheder for at få indsigt og viden.
Infotainment er et helt anerkendt begreb i dag. Informationer og nyheder om såvel menneskelig ulykke som store personlige triumfer præsenteres for os på en let tilgængelig måde. Vi lever i en tid, hvor vi ikke vil afsætte tiden til at fordybe os i verdenens problemstillinger - en verden, vi siger, bliver mere og mere kompleks. Men er verdenen ikke kun blevet mere kompliceret at leve i, fordi vi gives flere, men spredte og usammenhængende informationer om netop kompleksiteten i samfundet.
Spredt og usammenhængende information kan - med lidt god vilje - sammenlignes med, at vi er gået fra en skriftkultur til en billedkultur. Vi får informationer og nyheder fra aviser, tv, Internettet og radio i brudstykker og vi skal være opmærksomme på, at, i en billedkultur trænes vi i fragmenteret, ureflekteret tankegang. Og det er meget let slet ikke at opnå sammenhængende forståelse eller at miste helhedsforståelsen af væsentlige forhold i vores liv.
Nogen mener, at vi - unge som voksne - er på vej til at underholde os selv ihjel, at vi får så mange informationer og nyheder, at det nærmest er ved at blive til en form for affald, som mange af os er ved at drukne i og som vi slet ikke er i stand til at omsætte til viden, helheder, indsigt og forståelse. Man kan frygte, at vi på den måde distancerer os fra verdenens virkelige problemer - hjemløse, fattigdom, voldsomme naturkatastrofer med store konsekvenser for fattige befolkninger, angreb på demokratiet og vor sociale forståelse for og anerkendelse af hinandens forskelligheder.
UPS!! Det er ellers noget af en løftet pegefinger jeg kommer med her - I tænker måske "sådan en skolemesterbelæring - hva' har han da gang i"? Jo, jeg mener, at vi bliver nødt til at lære af vores historiske fortid, den nære fortid og nutiden for at kunne begå os i fremtiden. Jeg mener, at vi skal lære det "langsomt". Jeg ønsker for jer, at I skaffer jer et fagligt overblik, så I evner at placere de mange brudstykker af informationer, emner, nyheder og fag I bombarderes med hver dag i en faglig, sammenhængende kontekst.
Jeg mener, at vi bør lære af antikkens filosoffer, 1900-tallets videnskabsmænd og nutidens politikere. Jeg mener, at vi bør have en humanistisk tilgang til værdier i samfundet, en sund skepsis over for teknologiske muligheder og grundige overvejelser om, hvilke problemer vi skaber ved at løse andre problemer.
I jeres nære fortid - i jeres tid på HG, hhx og på HF - har vi, der har tilrettelagt rammerne for jeres uddannelse, lagt vægt på at give jer lejlighed til at tilegne jer faglige kvalifikationer, og vi har lagt vægt på, at I har kunnet arbejde med jeres generelle og personlige kompetencer. Selvfølgelig har I brugt TV, internet, film og aviser i undervisningen, men vi har tilstræbt at stille krav til jer om at lære fagligt helhedsorienteret.
En skole som vores giver jer mulighed for "langsom læring" - det må godt tage god tid at gennemarbejde et emne i samfundsfag, økonomi eller spansk - det må godt tage god tid at lære at beskrive, forstå, anvende, analysere, perspektivere og helhedsforstå - "helhedsorienteret læring" tager tid. At skue tilbage på vores fjerne fortid og vores nære fortid for at prøve at forstå nutiden og gøre os klar til at leve i fremtiden, tager tid - "langsommelig tid". Og det er netop det, en skole skal sørge for. Vi skal tilrettelægge arbejdet med emnet, så det går langsomt - så der er tid til sætte alle elementerne sammen til en helhed - det er det, en skole er til for.
Hvis I sidder tilbage med en oplevelse af, at det gik da pænt langsomt på den skole, så er jeg godt tilfreds. Så tror jeg, at vi har nået målet, for så tror jeg, at I har udviklet indsigt, viden og forståelse på et højere niveau end inden i startede på vores skole. Jeg håber, at I sidder tilbage med en oplevelse af, at I valgte den rigtige uddannelse. Jeg håber, at I sidder tilbage med en fornemmelse af, at I har haft rig lejlighed til at "lære langsomt", til at få styr på mange brudstykker og til at få brudstykker af information og fag sat ind i en helhed.
Jeg håber, at I sidder tilbage med en fornemmelse af, at I valgte den uddannelse, som giver jer de bedste muligheder for at lære af fortiden, begå jer i nutiden, så I kan være med til at påvirke fremtiden. Jeg vil slutte min tale til jer af med at ønske jer til lykke med eksamen og held og lykke i jeres videre færd her i livet.

Publiceret 01 July 2008 03:00