Det kan betale sig, at indhente flere tilbud, hvis huset skal renoveres eller udvides med en tilbygning eller terrasse. Og der endnu flere penge at spare, hvis man selv udfører det mindre komplicerede arbejde som for eksempel udhænget til en overdækket terrasse. Foto: Lasse Lych for Bolius.dk

Det kan betale sig, at indhente flere tilbud, hvis huset skal renoveres eller udvides med en tilbygning eller terrasse. Og der endnu flere penge at spare, hvis man selv udfører det mindre komplicerede arbejde som for eksempel udhænget til en overdækket terrasse. Foto: Lasse Lych for Bolius.dk

Så meget koster seks ændringer i dit hus

Hvad koster det at fjerne en skillevæg, lave et terrasseudhæng eller skifte vinduer og døre ud? Få svarene her

Af
Af journalist Michael C. Svendsen

Bolius Boligejernes Videncenter

PRISSÆTNING Tit kan du få både nyt bad, køkken og vinduer for de penge, du sparer ved at købe et velholdt hus af ældre dato i stedet for at investere i et sammenligneligt, moderne hus med samme beliggenhed. Prisforskellen kan nemlig let være 300.000-400.000 kr., og i så fald kan du endda få mange af ombygningsopgaverne udført af professionelle, skriver Bolius.dk.

Få altid en pris

Uden sagkundskab kan det imidlertid være svært at gennemskue, hvad det vil koste at gennemføre de projekter, der forvandler det bedagede 1960'er-hus til en topmoderne drømmebolig. Boliusrådgiver Morten K. Mathiasen har i den forbindelse udarbejdet en liste over seks projekter i en bolig - en beskrivelse af arbejdet, og hvad det cirka koster, hvis du skal have projekterne løst af professionelle håndværkere. Se hele oversigten på www.bolius.dk. "Men dels er det vigtigt at huske, at der er betydelige regionale prisforskelle. Dels er nogle håndværkere meget opmærksomme på, hvem de udfører et stykke arbejde for," siger Morten K. Mathiasen, der er uddannet tømrer og bygningsingeniør. "Populært sagt kommer direktøren fra Holte altså ofte til at betale mere for et stykke arbejde end folkeskolelæreren fra Falster," vurderer han.

Det skriftlige tilbud

Derfor er det en god idé at indhente tilbud fra mere end en håndværker. "Men uanset hvilken type arbejde, der er tale om, er det en helt ufravigelig regel at få et udførligt, skriftligt tilbud, før arbejdet sættes i gang. Også selv om der er tale om mindre opgaver som f.eks. at få skiftet en dør eller en tagrende. For ellers står du ekstremt dårligt, hvis prisen ender med at blive højere end det forventede," siger Morten K. Mathiasen til Bolius.dk.
Ofte er det en god idé at anvende den såkaldte 'Standardaftale mellem forbrugere og håndværkere', som du blandt andet kan finde på Håndværksrådets hjemmeside.

Ring til en ven

Morten K. Mathiasen anbefaler dog, at du vurderer hver enkelt ombygningsopgave for sig, så du kan danne dig et skøn over, om du nu også har brug for fagfolk til at løse den. "Du kan for eksempel let komme til at betale 30.000 kr. for at få sat udhænget op til en overdækket terrasse, også selv om materialerne ikke løber op i meget mere end 4.000-5.000 kr. Men bygningsteknisk er det ikke et videre kompliceret stykke arbejde, og det er strengt taget en opgave, du nok kunne løse selv på en weekend med de rette værktøjer og hjælp fra en kammerat," siger Morten K. Mathiasen.


redaktion@pola.dk

Publiceret 29 May 2008 03:00