En alsidig køkkenhave skal nok vække begejstring hos familien, der kan spise sig mæt i hjemmedyrkede gulerødder saftige jordbær.

En alsidig køkkenhave skal nok vække begejstring hos familien, der kan spise sig mæt i hjemmedyrkede gulerødder saftige jordbær.

Sådan bliver du selvforsynende

Der er en helt særlig tilfredsstillelse ved at sætte sine egne frugter og grøntsager på bordet. Bruger man et stykke af sin have til køkkenhave, kan man nyde blomstrende frugttræer om foråret og bugnende grøntsagsrækker om sommeren og langt ind i efteråre

KØKKENHAVE Uden at foragte en smuk prydhave tør vi godt love, at en lige så velpasset og alsidig køkkenhave også vækker venners og familiens begejstring og beundring. Der er et meget stort sortiment at vælge imellem. Der vil være noget for enhver families ønsker og behov, og hvis der dyrkes et bredt sortiment af frugt og grønsager, er der nye udfordringer hvert år. Det er lettere at holde tre ugers sommerferie væk fra prydhaven end fra nyttehaven. Men med den rette planlægning kan meget gøres.
Grønsager til frisk forbrug om sommeren plantes eller sås på tidspunkter, så de ikke er færdige til høst i ferietiden. Høsttiden kan styres. Mange frugter modner efter skoleferien. Der kan også vælges sorter af lækre store hindbær, der også først modner sent.
Køkkenhaven er også god for børn. Næsten alle børn nyder at komme ud og spise de første jordbær og ærter frisk fra planten. Mange børn er helt vilde med at hjælpe med såningen af grønsager og hjælpe med ukrudtet. De første 14 dage!
Overraskelser og skuffelser skorter det dog ikke på, når man har med mennesker, dyr og planter at gøre. Ofte vil det gå anderledes end håbet. Det hører med i det sande billede af naturen, at blomsterne på en nat kan fryse, at fuglene æder løs af jordbær og sødkirsebær, at der kommer larver i kålene, at fugle finder ærtefrøene, og at der kommer sygdomme i salaten.
Men når frugterne skal plukkes og grønsagerne høstes, er der rig lejlighed til familiesamvær. Alle kan være med, og mange vil gerne være med, når høsten skal bringes i hus. Harmonitimer er der mange af.

Den nemme køkkenhave

Besværet afhænger ligesom med prydhaven af, hvor mange slags man vil dyrke. Hvis der skal være radiser, salat og blomkål til hver dag i sæsonen og mange arter af andre grønsager og frugt, er der ganske rigtigt brug for megen energi.
Men hvis der ikke ønskes den store indsats, kan der satses på de mindre krævende arter som bærbuske, frugttræer, tidlige og sene kartofler, bladbede, bønner, ærter, grønne asparges, rabarber og krydderurter, der står i mange år.

Køkkenhaven som prydhave

Et rosenbed i fuldt flor er en større æstetisk nydelse end et stykke jord med rækker af kål og salat. Det kan for mange virke lige så kedeligt og uinspirerende som en roemark, som vel er det mindst charmerende på danske marker. For andre kan et bredt spekter af høje og lave, smalle og brede rækker af frodige grønsager have sin charme. Men sådan behøver køkkenhaver ikke at være. Intet er mere oplagt end at blande grønsagerne med blomster til afskæring. Gamle slotshaver for grønsager og frugt var ofte en æstetisk nydelse med spredte prydtræer, stauder, prydbuske og slyngplanter.
I nyere tid har tv-værter ofte demonstreret de kæmpe buketter, der kan hentes mellem grønsagerne. Mange kolonihaver har også den fineste blanding af grønsager, frugt og blomster. I hver en krog eller hvert et hjørne, der er mulighed for det, vil blomstrende slyngplanter som klematis og kaprifolier sætte et livligt præg.
Pæle til opsætning af tråde til espalier eller til opbinding af for eksempel hindbær gøres levende ved at blive beklædt med en blomstrende slyngplante.
En storfrugtet hyld plantet foran kompostbunken giver den flottest tænkelige blomstring først på sommeren. En køkkenhave kan laves både romantisk og eksotisk.

Jorden og vanding

I langt de fleste tilfælde er jordbunden ingen hindring for dyrkning af grønsager og frugt, men mere et spørgsmål om, hvor meget jorden skal vandes, gødes eller bearbejdes. En lerjord er god til at holde på vand og næringsstoffer og behøver derfor ikke at vandes så tit. Omvendt med den lette sandjord, hvor vandet løber hurtigt væk fra røddernes rækkevidde, og næringsstoffer udvaskes. På sådan en jord skal der vandes mindre, men flere gange. En lerjord kan være sværere at gøre klar til såning og plantning. Den er mere kold og knoldet. Imellem disse to ekstreme jordtyper er der alle mulige blandinger af ler og sand.
Ved såning af grønsager er det vigtigt, at jorden er fugtig i den dybde, hvor frøet placeres. Planter man ud, er det vigtigt at vande efterfølgende, så de kan komme godt i gang. Ved plantning af træer og buske efterår og vinter skal der ikke vandes, men ved plantning forår og sommer er det vigtigt at give planterne rigeligt med vand, indtil de har fået godt fat. Senere er det kun nødvendigt i meget tørre perioder.
Hvis et træ står i en græsplæne, må der sikres en ekstra tilførsel af vand og næringsstoffer, da græsset tager først. Det samme gælder selvfølgelig, hvis der er andre grådige planter under træerne.

Bærbuske og frugttræer

For mange kan det være svært at finde ud af, hvor man skal begynde, hvilke frugtarter man skal vælge, hvilke sorter, og hvornår man skal plante dem. Det er vigtigt ikke at begynde med at vælge de vanskeligste opgaver, hvis ikke man er indstillet på at sætte sig nøje ind i tingene. Men bærbuske og frugttræer vil ikke give de store besværligheder, hvis man holder sig til de letdyrkelige sorter, der anbefales. De vil give frugt, selv om de ikke beskæres, eller frugten ikke udtyndes. Den bedre behandling kan læres med tiden. Hvis man vil inden træer eller buske købes, er det nyttigt at skaffe sig lidt viden om, hvilke betingelser der er vigtige, og hvordan frugtplanter fungerer. De skulle jo gerne holde i mange år.
Mange frugttræer står i danske haver og udvikler sig i mere end 100 år. De almindeligste sorter kan købes i planteskoler og havecentre. Det ene sted er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Begge steder forhandles også sorter, der ikke er særligt egnede til haver. De har naturligt nok de sorter, folk vil have. Værre er, at deres sortiment normalt er meget begrænset. Hvis man ønsker at plante gamle sorter eller helt nye sorter, som ikke er i normal handel, er internettet et godt sted af søge.
En del danske planteskoler, der har specialiseret sig i gamle og sjældnere frugtsorter, har gode hjemmesider. Ved søgning på nettet er det bedst at bruge 'avanceret søgning' og skrive både frugtartens og sortens navn. Hvis man kun skriver et af navnene, får man alt for mange svar. Mange udenlandske planteskoler tilbyder andre sorter, som nogen kunne være interesseret i at skaffe.
Men det er værd at huske, at mange sorter, der udvikles fint i varmere lande, ikke trives i vort køligere klima. Endnu.


redaktion@pola.dk
'Køkkenhaven'
af Gitte Kjeldsen Bjørn og Jørgen Vittrup
Lindhardt og Ringhof
168 sider, vejl.r pis 199 kr.

Publiceret 26 May 2008 03:00