Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Debat:

Hvem vil sponsorere handicapsvømningen?

Ulla Dahl Andersen, Møllegade 60-62, Skanderborg

Debat 42 handicappede borgere i Skanderborg Svømmehal kan ikke selv betale for en svømmehal. Vi har behov for en sponsor på 35.000 kr. om året, så vi igen kan komme til handicapsvømning i 30 rninutter om ugen 15 gange før og efter jul (fast termin).

Kommune Ældre & Handicap og Byrådet har sparet os ulovligt væk efter 30 års kompenserende specialundervisning via AOF/FOF Aarhus (gratis bassin og transport) fra 2020. 28 handicappede borgere savner deres varmtvandshandicapsvømning i Møllestien, Aarhus 30 min. om ugen, de er ligeledes sparet væk af Skanderborg Komrnune i samme ordning.

Deres eneste mulighed er at deltage i et offentligt kursus, varmtvandsgymnastik i Sølundbadet via Gigtgruppe, Gigtforening, LOF. Det betyder 10-14 deltagere i 55 minutter, hvilket ikke giver plads til at svømme.

Skanderborg Kommunes svigt omhandler 70 handicappede borgere.

Siden 5. november 2019, hvor jeg af FOF-Aarhus bliver orienteret om Skanderborg Kommune Ældre & Handicap og Byrådets ulovlige besparelse af os fra 2020, har jeg kæmpet for vores handicapsvømning. Økonomien var 450.000 kr. om året. (fast beløb.pr. deltager). Et for os svimlende beløb. Og et enormt ressourcespild.

Jeg effektiviserede handicapsvømningen for 1 år siden, så det bedre hænger sammen. 3 gange har jeg tilbudt Skanderborg Kommune Ældre & Handicap og Byrådet; Giv os 1 time mandage kl. 14-15 med livredder i 30 uger om året og min handicapkørsel (lav vogn forsæde), så klarer vi os selv. Intet sker. De "sover". Har vandskræk. Besvarer ikke henvendelser. Sender bolden videre. Aktindsigten er endnu ikke fremkommet fuldt ud. Og undervisningsministeriet oplyser gerne, at det er ulovligt, hvad kommunen har gjort.

Der er tale om organiseret smøl, ekstrem slendrian. Et reelt samarbejde har ikke været muligt. Det er sørgeligt at bo i en kommune, der benytter sig af ulovligheder. Meget bærer præg af, at i de senere år har hverken personale eller byrådsmedlemmerne været bosat i Skanderborg by.

Handicapsvømning er det eneste, jeg kan deltage i fra mit tidligere liv før en trafikskade udløst af en morgenløbetur på et af kommunen misligholdt fortov 1994. Alle savner og mangler handicapsvømningen. Vælværen. Intet kan sammenlignes med vand.. Det, vi kan i bassin, kan vi nødvendigvis ikke oppe på bredden. Mange må til fysioterapi en gang om ugen, og have mere medicin. Vi passiviseres unødigt.

Vi SKAL til handicapsvømning.

Hverken AOF eller LOF Skanderborg har kapacitet til hold af vores størrelse. Vi er ikke en forening, -men en gruppe handicappede borgere, som Skanderborg. Komrnune har svigtet.

Interesserede sponsorer kan kontakte mig, enten på brev eller på 86 52 27 90.

Publiceret 22 February 2021 07:00