Debat: Ryd sne på dit fortov

Ulla Transe, Adelgade 45, 8660 Skanderborg

En tur, i dag onsdag formiddag, på Skanderborgs hovedgade bla fra Bloms og til Vestergade er ikke for dårligt gående eller mennesker med rolator. Flere steder er fortovet ikke ryddet for sne flere dage efter snefald og med stor risiko for at en eller anden falder og kommer til skade.

Den sammentrampede sne på fortovene bliver uhyggelig glat når den smelter lidt og det derefter igen fryser. Er der ikke en regel der stadig siger at fortove skal være ryddet inden kl. 7 om morgenen?

Så uanset om det er et fortov ud for en ikke bebygget grund eller en ejendom, påhviler det stadig ejeren at få ordnet fortovet.

Det var ønskeligt at alle med ejendom eller grund ud til Adelgade gik sammen og lejede en mand og maskine til om morgenen efter snefald at ordne alle fortovene i hele gaden så de er sikre at færdes på.

Publiceret 18 February 2021 11:31