Debat:

 Dagtilbudsområdet bløder i Skanderborg Kommune

Venstres byrådsgruppe i Skanderborg Kommune. Bent Jacobsen (medlem af Undervisnings- og Børneudvalget)

Debat Skanderborg Kommune har under den socialdemokratiske ledelse de sidste 10 år forsømt tiltrængt investering i vuggestuer, børnehaver og skoler.

Ærgerligt, men faktuelt at vi står i en alvorlig situation med hensyn til manglende kvantitative og kvalitative rammer for vores børn i kommunen.

Galten og Virring står med et akut pasningsbehov til 24 vuggestuebørn/50 børnehavebørn i Galten og 15 vuggestuebørn/50 børnehavebørn i Virring.

Et stort problem, hvor der hurtigst muligt nu må etableres ekstra midlertidige pavilloner til 139 børn, da disse hurtigere kan etableres end blivende vuggestuer og børnehaver, der typisk kræver en etableringsperiode på 2-3 år.

Ærgerligt at skulle investere mange millioner i pavilloner, for om få år at udskifte dem til permanente vuggestuer og børnehaver.

Det er desværre vilkårene, og Venstre vil da også presse på for hurtigst muligt at få rejst pavilloner i Galten og Virring.

Tidsfaktoren for pavilloner i Virring er nov. 2021 og Galten juni 2021, hvor begge pasningsområder står med akut pasningsproblem til 139 børn.

Venstre presser på for i endnu højere grad at få byggeperioderne reduceret, så forældre og børn igen kan få passet deres børn i lokalområdet.

Publiceret 04 February 2021 06:00