Søren Erik Pedersen. Foto: PR

Søren Erik Pedersen. Foto: PR

Debat: Også ældrefesten 2021 forsvandt

Søren Erik Pedersen og Søren Nielsen, medlemmer af Fondsbestyrelsen valgt af Skanderborg Kommune

Ældrefesten fra den gamle Hørning Kommune – også betegnet som festen, som afholdes af Harry Nielsen Fonden – måtte udskydes i år.

Harry Nielsen var en ældre herre fra Hørning, som fandt det urimeligt at pensionisterne til den tids ældrefest, selv måtte have pungen frem.

Derfor fik han hjælp til fra advokat Lignell og kæmner Hansen til at det jordiske gods , når ikke der var brug for det mere, kunne overgå til en fond i stedet for at pengene havnene i statskassen.

Fondens afkast skulle så gå til afholdelsen af ældrefesten, som normalt foregår i Borgernes Hus i Veng den første lørdag i januar hvert år, men 2021 blev altså undtagelsen. Fonden skal der ud over tage sig af driften af Harry Nielsens gravsted på Hørning Kirkegård.

Fondens midler gav i mange år et vældigt afkast, så ud over ældrefesten, kunne der sendes midler til forskellige pensionistforeninger.

Med nutidens renteniveau kniber det med at skabe de helt store afkast, - og når samtidig fondens hovedstol skal holdes intakt, - kan ældrefesten kun afholdes ved at der søges penge andetsteds, - ex. Borgerforeningen og Smukfest.

Det er forskellige foreninger, - politiske foreninger og borgerforeninger, som på skift står for det rent praktiske omkring afholdelse af ældrefesten.

Selve Harry Nielsen Fonden lykkedes det at bevare ved kommunesammenlægningen i 2007.

Bestyrelsen i dag består af en sagfører, en præst, en degn en landmand, - og ikke at forglemme den vigtigste, -en skriverkarl.

Men vi håber at være tilbage i 2022 igen med en velbesøgt ældrefest i Borgernes Hus.

Publiceret 21 January 2021 06:00