Sølund set forover. Foto: PR

Sølund set forover. Foto: PR

Debat: Vaccine til Sølund er en selvfølgelighed

Martin Frausing- Poulsen, Kjeld Jensen og John Haarup Laursen. Dansk Folkeparti, medlemmer af Skanderborg byråd

Selvfølgelig skal vore udsatte borgere på Sølund vaccineres for Covid 19 og det kan ikke gå for stærkt. I Dansk folkeparti forstår vi godt de pårørende undre sig at beboerne på Sølund ikke står i første række og ligestilles, med vore borgere på plejehjemmene.

Vi i Dansk Folkeparti's byrådsgruppe har blandt andet været i kontakt med vort Folketingsmedlem Karina Adsbøl, for at der blev gjort noget for at disse udsatte borgere kan blive vaccineret og hun kan fortælle at hun allerede har rejst spørgsmålet over for Sundheds- og ældreministeren, men mangler stadig at få et svar på denne henvendelse.

Man kan nu kun håbe på, at der bliver lagt så stort et pres på både Statsministeren og Sundheds- og ældreministeren, at de kommer til fornuft og prioritere denne meget udsatte gruppe borgere meget højere, så de kan komme foran i køen og blive vaccineret.

Publiceret 13 January 2021 09:00