Jens Szabo. Pressefoto

Jens Szabo. Pressefoto

Debat: Tryghed på skoleområdet, tak!

Jens Szabo, gruppeformand og borgmesterkandidat for Venstre

Fremtidens struktur på skoleområdet har været analyseret og diskuteret det sidste års tid. Der har været afholdt en lang række af dialogmøder, høringer m.v. Og rigtig mange borgere m.fl. har været aktive med fremsendelse af borgerforslag til byrådet, afvikling af demonstrationer m.v. Dejligt med den kæmpe involvering, vi har oplevet. Demokratiet fungerer i Skanderborg Kommune!

Det oprindelige forslag til ny struktur, som et flertal i byrådet, sendte i høring, foreslog lukning af Hylke Skole og lukning af Bjedstrup Skole. Det var et mindretal imod. I løbet af høringsfasen forsvandt flertallet for at lukke de 2 skoletilbud. Tilbage stod et nyt mindretal bestående af A+B+C. Alle øvrige partier ville en anden vej. En vej med liv i kommunens landsbyer, uden skolelukninger.

De øvrige elementer i forslaget til ny struktur fastholdes. Og det bakker hele byrådet op om i en ny aftale. Det er super flot. Skolerne i kommunen fortjener tryghed og arbejdsro de næste mange år. Det gælder for forældre, elever, lærere og ledelse. Nu må vi politikere i arbejdstøjet og komme videre med det mere specifikke arbejde. Rammerne for arbejdet ligger fast.

Publiceret 19 November 2020 17:30