Poul Johansen, Låsby, DF Skanderborg. Pressefoto

Poul Johansen, Låsby, DF Skanderborg. Pressefoto

Debat:

Har Skanderborg fået sin Donald Trump?

Poul Johansen, Låsby, DF Skanderborg

debat Thomas Cortz (Byrådsmedlem fra De Konservative) udbreder sig vidt og bredt på de sociale medier om, at han nu har sikret et forlig på skoleområdet. For at få det til at blive til sandhed, skal man næsten hedde Donald Trump.

Godt nok nævner Thomas Cortz, i forbifarten at både S, R, SF og Enhedslisten står bag forslaget, men fakta er at 28 ud af 29 medlemmer i byrådet bakker om forslaget.

Thomas Cortz beskæftiger sig heller ikke med, hvorfor det blev nødvendigt med en ny forhandlings omgang omkring den fremtidige skolestruktur.

Det blev det, fordi DF og Venstre ikke ville være med til at lukke skolerne i Hylke og Bjedstrup. Da SF og Enhedslisten kort tid efter trak deres støtte til skolelukningen, var der reelt ikke noget flertal for at lukke de to skoler.

Tilbage stod S, R og De Konservative uden et flertal for skolelukningen og den fremtidige skolestruktur.

Det forslag der nu vil blive forelagt til viderebehandling, vil formodentlig blive vedtaget af et stort flertal i byrådet, og er stort set identisk med det oprindelige forslag, nu blot med den vigtige detalje at skolelukningerne i Hylke og Bjedstrup er fjernet.

Så at De Konservative står i spidsen og sikrer et nyt forlig på skoleområdet, vil jeg betegne som 'fake news'.

Publiceret 12 November 2020 12:45