Foto: Tor Birk Trads

Foto: Tor Birk Trads Tor Birk Trads

Debat: Det allervigtigste vi kan gøre ved klimakrisen

En folkeskole i naturen – skal den lukkes?

Jane Mondrup, Bjedstrupvej 15, Skanderborg

Engang sidst i august gik jeg og arbejdede i haven mens jeg lyttede til en podcast fra dagbladet Information med emnet "klimaets virkelige tilstand". Et stykke inde i podcasten sagde klimajournalist Jørgen Steen Nielsen noget som fik mig til at stoppe op. Jeg gengiver det her, nedskrevet fra lydsporet:

"Jeg tror det er enormt vigtigt at de, der vokser op, får et tættere forhold til naturgrundlaget end mange af os har haft. Altså, at de ikke via skolebøger, som fortæller om verdens snarlige undergang, men via udflugter til den natur, som vi lever på og af og med og holder af, oplever hvad den kan og hvad den er værd, og hvor fuldstændig mirakuløs, den er. Fordi hvis man fra barnsben oplever det under, det er at fange en haletudse eller se en haletudse udvikle sig, eller hvad det nu kan være, så bliver man på en helt anden måde udrustet til at beskytte det her skaberværk, når man bliver ældre. Nogle gange forfalder jeg til at sige, at det allervigtigste vi kan gøre ved klimakrisen, er at gøre alle vores børnehaver til skovbørnehaver - for at give børnene det fundament, at skaberværket er fantastisk og smukt og skal beskyttes. Når de bliver ældre, lærer de hvordan de skal beskytte det."

Det er jo det vi har! Tænkte jeg. Det er sådan min datters hverdag har været fra hun som 1-årig startede i dagpleje til nu hvor hun går i 4. klasse på Bjedstrup Skole. Nogle gange har det været et led i en pædagogisk eller læringsmæssig strategi, andre gange har det bare været en naturlig følge af rammerne og kulturen på stedet. Min datter og alle de andre børn i den enhed af skole, fritidsklub, børnehave, dagpleje og nu snart også vuggestue, som er Bjedstrup Skole og Børnehus, har haft lige præcis den opvækst som Jørgen Steen Nielsen anser for måske det allervigtigste i forhold til at løse klimakrisen.

Men få dage før havde vi fået den besked at Bjedstrup Skole stod til at lukke. I hvert fald var det en del af forslaget til skolestruktur-reform i Skanderborg kommune som byrådet nu skulle behandle.

Naturen er på mange måder en integreret del af hverdagen for børnene i vores lokalområdes institutioner. Der er for nylig blevet oprettet en naturbørnehave, men en meget stor del af de ”almindelige” dagtilbuds aktiviteter er altid foregået i og med naturen. Alle klasser i skolen har en ugentlig udeskoledag. Især i indskolingen betyder det at undervisningen foregår i naturen, enten på skolens egne, fantastiske udearealer eller på ture i område, hvor de udendørs aktiviteter danner rammen for undervisning i de ”almindelige” skolefag. For mellemtrinnet, som min datter nu hører til, er udeskoledagen en projektdag med plads til fordybelse i mere overordnede emner.

At også aktiviteterne i fritidsklubben og frikvartererne i høj grad foregår udendørs, kan jeg se på tilstanden af min datters tøj og sko. Bukseknæene får grønne græsstriber og huller. Sko, støvler og overtøj bliver altid mudret til. En dag sidste vinter måtte jeg vaske de værste mudderplamager af overtræksbukser og jakke under vandhanen i haven inden jeg turde overgive dem til vaskemaskinen. Hvor mange steder oplever man det med en pige på 9 år?

Vi har lige holdt 10 års fødselsdag for klassen. I to en halv time rendte hele flokken rundt udenfor og legede. Vi havde tændt et bål og stillet pinde, æbler (og senere skumfiduser) frem, men det var også den eneste aktivitet vi satte i gang. Er der noget børnene fra Bjedstrup Skole kan, er det at more sig sammen i naturen - og de elsker det! For nylig spurgte vi klassen hvilke trivselsarrangementer de kunne have lyst til at forældrene arrangerede, og her fyldte forslag som udendørs overnatning med mad over bål, kanoture og fiskeri godt på listen.

Da man efter påske begyndte at åbne de corona-nedlukkede skoler igen, med en lang række krav til opdeling og afstand og flest mulige udendørs aktiviteter, var Bjedstrup Skole formentlig én af dem som hurtigst fik alt til at falde på plads – for man havde allerede apparatet klar. At undervise børnene udenfor i mindre grupper var på ingen måde noget nyt, nu fik man bare mulighed for at gøre det hele tiden. Undervisningen var oppe at køre efter kun én dags forberedelse, og min datter var helt ærgerlig da der kom mere normale tilstande, for det var da den fedeste skoletid hun havde oplevet.

Jeg kunne fremhæve mange andre kvaliteter ved Bjedstrup Skole – det tætte fællesskab, de trygge overgange, samarbejdet med foreningslivet, den oplevelse vi alle sammen har af at det her er vores skole, en folkeskole med plads til eksperimenter og nytænkning. Men i dette indlæg har jeg valgt at fokusere på den ene ting: Bjedstrup Skole og Børnehus er et sted hvor naturen gennemsyrer alt.

Jørgen Steen Nielsen kunne formentlig ikke have ønsket sig det meget bedre.

Bjedstrup Skole skal ikke nedlægges. Tværtimod burde skolen danne forbillede for andre skoler, så børn overalt kan få et tættere forhold til naturen, både for deres egen og for vores allesammens skyld.

* Podcasten tog form af en samtale uden manuskript, og jeg har renset en ganske lille smule op i nedskriften, men hovedsageligt ladet citatet beholde sin talesprogsform. Hele udsendelsen kan findes her: https://radioinformation.podbean.com/e/langsomme-samtaler-om-klimaets-virkelige-tilstand-j%C3%B8rgen-steen-nielsen-og-rune-lykkeberg/

Publiceret 29 September 2020 18:00