Debat: Vi har et uhelds-kryds i Hårby

Stine Sandahl, på vegne af borgerne i Hårby, De 7 Dale

Kære Frands Fischer, Claus Leick og Vej og Trafik i Skanderborg Kommune. Vi har et uhelds-kryds ved Hårby. 9. september 2020 skete der igen et uheld i vejkrydset Låsbyvej - Ryvejen. Igen, fordi dette er 3. uheld i år og bare ét ud af mange avorlige færdselsuheld gennem årene.

Krydset er meget uheldigt, da Ryvejen går lige over Låsbyvejen. Låsbyvejens lange lige stræk ansporer fartbøller til at "give den gas", så trafikken er hidsig på denne strækning.

På trods af Fuldt Stop skilt og nu aftegninger på asfalten, så overser mange simplethen Låsbyvejen fra både Hårby og Hemstok siden.

Vi borgerne i Hårby og omegn beder om hurtigst muligt at der gøres noget ved krydset. Inden der sker virkelig alvolige uheld med menneskeliv involveret!

Om det er en omlægning af vejene, lys, rundkørsel – bare der ikke sker flere uheld - med liv involveret.

Publiceret 25 September 2020 07:30