Det er ikke alle, der vil have råd til at sende deres børn i en friskole, peger debattøren på. Arkivfoto: Grethe Bo

Det er ikke alle, der vil have råd til at sende deres børn i en friskole, peger debattøren på. Arkivfoto: Grethe Bo

Debat: En friskole er ikke for alle

Anja Budde, Søbjergvej 12, Skanderborg

debat Vi har på en måde et ret lille liv, min datter Ronja og jeg. Småt men godt og lige tilpas. Vi bor i Alken og Ronja går på Bjedstrup Skole. Jeg er førtidspensionist, og jeg bor alene med mit barn. Økonomien er stram. At vi overhovedet kan bo her i smørhullet, skyldes byens trinbrædt, for vi har ikke råd til at have en bil.

Da Ronja fyldte to år, startede hun i dagpleje her i Alken og har siden fulgtes med sine venner, først til børnehavelivet i Bjedstrup Børnehus og nu til Bjedstrup Skole, hvor hun 1. november starter i 2 klasse. Bjedstrup Skole er et godt sted at være barn, der er nærhed og sammenhængskraft, noget som jeg tror er vigtigt i alle børns liv. Jeg ved i hvert tilfælde, at det er det i mit liv barns liv.

Da vi flyttede hertil for syv år siden, var det for at komme tæt på Ronjas far, og fordi vi søgte et fællesskab at være en del af. Det fandt vi. Det stod og ventede på os fra første øjeblik. Et fællesskab hvor vi var så inderligt velkomne, og hvor vi straks blev inviteret til at deltage efter lyst og evne.

Nu vil politikerne i Skanderborg Kommune lukke Bjedstrup Skole. Uanset hvilken vinkel jeg ser det fra, ligner det en katastrofalt dårlig idé. Der er er skrevet og sagt meget om, hvad det vil betyde for vores fantastiske landsbyklynge. Hvad det vil ødelægge for os. Hvis jeg skal blive i det personlige spor, som har valgt til dette brev, så må jeg sige, at en lukning af Bjedstrup Skole vil ryste min families liv i sin grundvold. Det vil betyde at Ronja skal starte på den kæmpestore Mølleskole i Ry og opbrud i alle hendes venskaber.

Folk siger, at med så ressourcestærke mennesker, der befolker vores område, så kan vi "bare" lave en friskole. Der er i sandhed mange ressourcestærke mennesker her, det vidner vores protest også om, synes jeg. Men der er dét ved det, at vi ikke ønsker os en friskole. Vi ønsker os, at det også for vore børn, børn på landet, er muligt at gå på en folkeskole i nærområdet. Faktisk synes jeg ikke, det er et urimeligt ønske.

Jeg er ikke modstander af friskoler, nærmest tværtimod. Jeg er barn af de frie skoler. Vokset op på en efterskole, hvor min far var forstander, og min mor var lærer. Mine brødre er henholdsvis friskoleleder og daghøjskoleforstander. Jeg havde mit livs bedste år på efterskole i 10. klasse. Friskolen er vigtig i Danmark. Men jeg hepper på folkeskolen. Stedet hvor hele Danmark mødes, og som jeg ønsker skal være med til at forme mit barn.

Jeg er endt med et svækket voksenliv med få ressourcer og en økonomi, der strammer, og jeg er næppe den eneste, heller ikke i området her. Hvis Bjedstrup Skole skal lukke og det bliver nødvendigt at stable en friskole på benene, så bliver min Ronja taberen. Jeg har ikke penge til at sende hende på frisole, hendes netværk vil blive splittet ad. Det vil være et stort tab for Ronja, og det vil efter min bedste overbevisning også være et tab for de andre børn. For alle børn bringer forskellige historier og livsbetingelser med sig, og det er så vigtigt, at de møder hele paletten. Det ønsker jeg mig for mit barn og for alle andres.

Publiceret 22 September 2020 14:00