Lever Undervisnings- og Børneudvalget i deres egen lille cigarkasseverden?

"Tag nu og spids blyanten og regn bare en lille smule på nogle af afledte effekter, og kom videre fra cigarkasseregnemetoden - det er da ikke for meget forlangt i dagens Danmark," lyder det fra Jesper Damtoft fra Svejstrup

Jesper Damtoft, Svejstrupvej 20, Svejstrup

debat Dette skriv handler om at finde svar - finde svar hvad der sker ved nedlukning af landsbyskolen i Bjedstrup eller Hylke, og skoler i det hele taget. Det er samtidig dette skrivs hensigt at opstille forhold, som bør give læseren en nysgerrig indgangsvinkel og forundring over Undervisnings- og Børneudvalgets måde at redegøre for deres besparelsestiltage ved skolelukninger.

Skriv’et er en brik i puslespillet for at finde den mest optimale løsning for Skanderborg kommunes udfordringer ikke kun på skoleområdet, men på økonomien generelt – hvis der gider lyttes og undres.

Det forslag som Undervisnings- og Børneudvalget har lagt på bordet, er i store træk lavet ud fra antagelsen om, hvad den enkelte elev koster pr. år for den enkelte skole – en såkaldt cost-kalkule. En såkaldt Gravergruppe af talkyndige forældre, med base på Bjedstrup skole, har på forskellige måder udfordret denne dogmatiske cigarkasse regnemetode.

I udfordringen regnes der på andre parametre end kr./elev – uden i øvrigt politikkerne har taget særligt meget notits heraf – resultatet har i hvert fald været det frygtede for Bjedstrup og Hylke skole.

Dette er med en stor undren, for hvordan kan man være tilfreds med sig selv, som politiker, medborger og person, når man kun har vendt en sten i en sag, der potentielt berører 1/3 af ens medborgere på mange område - inkl. deres privatøkonomi?

Mener Undervisnings- og Børneudvalget virkeligt, at hvis man ikke forbruger det tidligere antal kr. der er i skolecigarkassen, så har det ingen effekt overhovedet på alle de andre cigarkasser i kommunen? Det har jeg svært ved at tro på!

Undervisnings- og Børneudvalgets beregningsmetode kunne måske give relativ god mening, hvis der udelukkende blev kigget på ’storbyskoler’, men omstrukturering af landsbyskoler handler om meget andet end lige netop nedlukningen af en skole. Det handler i særlig grad om sammenhængskraften i lokalsamfundet, det handler om dynamik og det handler om afledte økonomiske effekter. Landsbyboerne betaler skat nøjagtigt som alle andre borgere, så burde de ikke have krav på en omhyggelig analyse af noget, der griber så betydeligt ind i deres hverdag?

Øjensynligt er svaret nej fra Undervisnings- og Børneudvalget, andre undersøgelser end BDO-rapporten, hvor kr. pr. elev er det centrale holdepunkt har ikke nævneværdig vægt i undersøgelserne – hvorfor fristes man til at spørge? Baggrunden herfor skal findes i, at det er svært at undersøge – som er blevet nævnt flere gange på borgermøde og deslige fra politikerne. Undskyld mig lige et øjeblik - ’men det er da ikke et argument’! Personligt tænker jeg - hvad ville der ske – hvis alle virksomheder eller borgere gav op – hver gang noget var svært? Og hvad er det egentlig for en behandling af sine (skatte)medborgere?

Jeg er selv uddannet økonom og arbejder til daglig som Head of Trading i et Energiselskab. Her beskæftiger jeg mig en stor del af min tid med forecasting – og er det svært – men sådan er livet – og det er ikke en begrundelse for ikke at prøve – det er snarere en begrundelse for at være nysgerrighed – for at lære noget – og få andre perspektiver på virkeligheden!

Tilbage til anden del af dette skriv, for hvad sker der ved lukning af skoler? Der vil nedenfor blive analyseret på en enkelt afledt økonomisk faktor, der bliver indirekte påvirket af generelle skolelukninger – og ikke blot lukning af skolerne i Bjedstrup og Hylke. Det der er fundet frem til er, at der er signifikans statistisk evidens for, at lukning af en skole i et område vil føre til flere udlejningsboliger. Analysen viser, at ved lukning af en skole i en kommune vil dette betyde stigning i udlejningsboliger med 33-54 boliger – afhængigt af det valgte datasætte.

Som konsekvens af bosætning i lejeboliger har borgere ret til boligsikring eller boligydelse – og derfor har stigning i udlejningsboliger i en kommune indvirkning på kommunens udgiftsniveau til boligstøtte. Iflg. Danmarks statistik lå gennemsnitsudbetalingen i 2015 på boligstøtte i Danmark på 2.114 kr. pr. måned pr. lejebolig. Konsekvensen ved lukning af eks. Bjedstrup skole i Skanderborg kommune bør ud fra en statistisk betragtning påregnes en afledte ekstraudgift for kommunen til boligstøtte på imellem 836.000 og 1.374.000 kr. pr. år (2114 kr/mdr.*12 mdr.*33 boliger eller 54 boliger).

Denne afledte udgiftseffekt i størrelsesordenen omkring 1 mio. kr., er ikke indregnet i Undervisnings- og Børneudvalgets forslag. Som Lars Ole Kamp skriver i Midtjyllands avis den 3. juni 2020 budgetter man med en besparelse på 2,4 mio. kr. på lukning af Bjedstrup skole, men uden at indregne betydelige tabte skatteindtægter . Til dette regnestykke kan altså påregnes en ekstraudgift til boligstøtte på ca. 1 mio. kr.

Mit råd til jer kære byrådsmedlemmer og politikere er ’ta’ nu og spids blyanten og regn bare en lille smule på nogle af afledte effekter, og kom videre fra cigarkasseregnemetoden - det er da ikke for meget forlangt i dagens Danmark.

Publiceret 15 September 2020 13:00