Debat: Løftebrud i Skanderborg

Tove Gøricke og Anders V. Jensen, Hylkevej 84, Skanderborg

To velfungerende skoler lukker i Skanderborg kommune, hvis den nye skolestruktur gennemføres!

Det drejer sig om Hylke og Bjedstrup. Her, har byernes borgere lagt mange tusinde frivillige arbejdstimer. I Hylke over 3500 timer med at renovere og udbygge den daværende skole.

Før kommunevalget lovede flere af byrådsmedlemmerne, at de under ingen omstændighed ville være med til skolelukninger i landsbyerne. De små landsbyer er trækplaster for børnefamilier, der kan sikre de små børn en tryk start på dagen og skolelivet, og samtidig få ro om morgenen.

Bussen kører fra Hylke mellem kl 6.45 og 7.15 for at være på Virring skole kl 7.22 og 7.35. Det er over en time tidligere, end hvis børnene skulle afleveres på Hylke Skole!

Hvor stor magt har vi ikke som vælgere, når de valgte politiker løber fra deres løfter?

Hvor meget/hvor lidt skal der til under forhandlinger om strukturer, førend man løber fra sit ord? Gælder partipolitikken ikke for de kommunalt valgte politikere i Skanderborg?

Det bliver spændende at se, hvor vælgerne sætter deres kryds til næste års kommunevalg.

Publiceret 10 September 2020 12:30