Debat: Vi ønsker ikke en friskole Bjedstrup

Mads Bentzen, far til tre og tidligere formand for Bjedstrup Skole og Børnehus

Jeg har lige set formanden for Undervisnings- og Børneudvalget, Trine Frengler, udtale til Ugebladet, at Skanderborg Kommune har modtaget en forespørgsel på en friskole i Bjedstrup, og at det derfor indgår som en mulighed i indstillingen til en ændret skolestruktur i kommunen. Det er en vildfarelse, som kalder på korrektion.Jeg har været en del af bestyrelsen for Bjedstrup Skole og Børnehus i perioden 2008-18, de sidste fire år som formand. Jeg er barn af en lærerfamilie, og min kone har været folkeskolelærer i Skanderborg Kommune i 11 år. Jeg oplever at have været en del af folkeskolen det meste af mit liv, og jeg har arbejdet frivilligt for vores lokale folkeskole, siden vi flyttede til Bjedstrup i 2006.

I marts kunne vi se, at flere af scenarierne i udkastet til ny skolestruktur rummede muligheden for lukning af vores lokale skole, trods vi sprænger alle prognoser og trods vi har en af kommunens højeste tilslutningsprocenter.

Som konsekvens af en trussel om lukning oprettede vi en arbejdsgruppe, der skulle se på mulighederne for at oprette en friskole, hvis alt skulle gå galt. Vi kaldte gruppen for "Plan B". Jeg gik ind i gruppen, trods jeg aldrig i mit liv havde forestillet mig at skulle vælge det store fællesskab fra og melde mine børn ind i en friskole. Vi var alle enige om, at ideen om en friskole var som brandforsikringen på et hus. Ingen ønsker branden – men det er rart at vide, hvordan man er stillet, hvis uheldet er ude.

I vores dialog med politikere hørte vi fra forskellige sider, at Bjedstrup Skole drevet privat kunne spare kommunen for en masse penge. Ingen kunne dog sige, hvor meget der kunne spares – og det var derfor et irriterende argument. Den 12.05. valgte vi derfor at bede Fagsekretariatet om at belyse, hvor meget Skanderborg Kommune vil spare pr. elev i skolen samt pr. barn i dagtilbud ved oprettelse af privat tilbud. Vi orienterede udvalgspolitikerne om vores forespørgsel, så de kunne se, at der blev bedt om denne beregning.

I forespørgslen gjorde vi klart opmærksomme på, at vi ønsker at bevare et folkeskoletilbud. Vores forespørgsel har således aldrig været et udtrykt ønske om drift af en friskole.

Koncernchef for Børn og Unge, Søren Aalund, svarede os den 8. juni, at det ikke er muligt at lave konkret beregning af den kommunaløkonomiske effekt ved etablering af en friskole i Bjedstrup. Ud fra et overordnet skøn, er det dog Fagsekretariatets vurdering, at der kan være "en mindre positiv effekt" på kommunens økonomi ved oprettelsen af en friskole. Altså meget lidt sparet.

Tak for svar fra Fagsekretariatet. Det var præcis det svar, som vi havde ventet. Og herefter var det vores klare forventning, at politikerne ville medtage dette i deres videre overvejelser.

Jeg og andre har siden nævnt gentagende gange for vores politikere – herunder også vores borgmester – at vi bestemt ikke ønsker en friskole i Bjedstrup. Alligevel er der på meget mystisk vis sket den vildfarelse blandt politikerne i arbejdet omkring indstillingen, at vi skulle have ytret ønske om en friskole.

Jeg er næsten begyndt at tro, at det nu er blevet socialdemokratisk politik at presse folkeskoler til at overgår til privat drift. Men det er forhåbentlig en vildfarelse.

I 2006 startede min ældste datter på Bjedstrup Skole. Vi havde læst en artikel om skolen i lærernes fagblad nogle år forinden, og skolen var af afgørende betydning for, at vi flyttede hertil. Der var dengang 154 elever på skolen, men min nabo kunne fortælle, at skolen havde været truet af lukning grundet for få elever blot omkring 15 år tidligere. Men sådan er det her ude i landdistrikterne. Demografien er som store runde bølger, som kan mærkes af alle.

En tredjedel af Skanderborg Kommunes borgere bor i landdistrikterne og kender de demografiske bølger. Og mange kender også den evige snak om udgifter pr. elev, og at små enheder er for dyre, og det er derfor på høje tid, at vores politikere begynder at kæde politik for landdistrikter sammen med skolepolitikken.

Udgifterne til hjemmepleje pr. indbygger er også dyrere herude på landet. Spørgsmålet er, om vi som kommune fortsat skal udvikle variationen og mangfoldigheden, eller om vi ønsker at afvikle vores landdistrikter.

I går blev der stillet et borgerforslag om, at bevare landsbyskoler og starte udviklingen af kommunens landdistrikter. I dag har 2.176 skrevet under. Det svarer til ca. 5 % af alle stemmeberettigede borgere i kommunen. Så mange stemmer på så kort tid må være rekord. Og det vidner i hvert fald om, at det er et stærkt ønske blandt borgere i kommunen, at vores politikere tager ansvar og finder gode løsninger, der sikrer liv i landsbyerne – herunder at lokalområdernes folkeskoletilbud bevares og udvikles.

Publiceret 26 August 2020 09:00