Debat:

Bevar mindesmærke - og hyld Anders andetsteds

Thorbjørn Herrik, Anes høj 10, Alken, Skanderborg

Debat Det er med stor interesse, jeg i UgeBladet har fulgt med i den til tider ophedede debat om Anders Nielsens mindelund, og jeg kan med lettelse glæde mig over, at det ikke er kommet til væltede monomenter eller overhældning med rød maling.

På mine ture på Skanderborgvej har jeg glædet mig over dette lille naturfristed og tænkt, hvor er det dog fint, at denne lille plet har fået lov til at blive skånet for plov og sprøjte, og hvor burde der være mange flere af disse små naturoaser i landskabet. Det har jeg tænkt uden tanke for, hvilken virksom og visionær person, denne lille lund er til ære for.

Efter på skift at have været enig med næsten samtlige debattører er jeg nået frem til, at man bør bevare denne lille mindelund og i stedet for at flytte disse gamle sten, burde rejse et mere tidssvarende mindesmærke for Anders Nielsen på Vestermølle. Det behøver ikke at være i stil med Festiwalther, men et fint monument skabt af lokale kunstnere og med behørig indvielse. Skulle der være fondspenge tilbage, kunne man købe lidt vokaler og konsonanter i sølv og bronze, så Anders og Kirstines gravstene igen kan læses korrekt.

Det betyder ikke, at det gamle mindesmærke skal gå til i glemsel, tvært imod bør man lette adgangen til denne mindelund. Der bør laves en Anders Nielsens mindesti, der går fra hans gamle gård over hans tidligere agre, hen til mindelunden og videre til kirken, hvor han og Kirstine ligger begravet. En sådan sti ville være en fin måde, at få indblik i Anders Nielsens liv og virke.

Her kunne almuen opleve valmuen og stien ville tjene som en fin erstatning for de skolestier, kirkestier, markveje og kongeveje, der gennem tiden er blevet sløjfet. Stien ville give Svejstrupborgerne adgang til kirken og til en skov, som de aldrig selv nåede at spare sammen til. Mindestien burde have en afstikker til den ligeledes bevaringsværdige Bjedstrup skole. Børnene kunne lære om andelsbevægelsen og mindelunden er ikke bare et godt sted til trafiktællinger, men også til at observere og studere naturlivet. Børnene kunne sætte selvgjorte fuglekasser op med navne som andelskassen og lurpakken.

Der kunne skovens mejser og spurve søge ly, mens uglen fra sin kasse kunne holde et vågen øje med markmusene, mens tårnfalken fra den anden side kunne jage grøftekantens gnavere. Der er ikke brug for at sætte areal af til en parkeringsplads, dem er der nok af og skulle der komme en turistbus forbi, kan den holde oppe ved kirken og her kunne folk starte med at besøge familiegravstedet. Arealet burde i stedet bruges til, at der rundt om mindelunden blev sat en bræmme af til at skovbrynet og markens vilde blomster kunne brede sig.

Jeg forestiller mig, at den gamle patriark ville være ganske godt tilfreds med at blive mindet to steder og ville nok også være klar til, at give lidt af sin jord tilbage til den natur som han og hans bevægelse i den grad har sejret over. Dengang lød det: ”Vejen til dansk landbrug går over Svejstrup Østergård” hvem ved, måske vil Svejstrup Østergård atter vise vejen til et bæredygtigt naturvenligt dansk landbrug og måske vil dette engang med tiden give anledning til endnu et mindesmærke.

Publiceret 13 August 2020 14:00