Anders Nielsen. Arkivfoto

Anders Nielsen. Arkivfoto

Debat:

Skanderborg må kende sin besøgelsestid

Peder Christian Ottosen, Borgergade 58, 6752 Glejbjerg

debat Syv km. fra Skanderborg ved den stærkt trafikerede landevej mod Ry findes en skændsel af en mindelund for en af danmarkshistoriens største personligheder, Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard. Skanderborg Kommune har pga. trafikforhold og landzonelovsbestemmelser sagt nej til en gennemgribende renovering betalt af en række fonde og foreninger. I stedet er foreslået en flytning til Kultur- og Oplevelsescenter Vestermølle ved Skanderborg Sø. Den idé har fået tilslutning fra ikke blot bidragyderne, men også fra mindeanlæggets ejer Landbrug & Fødevarer samt Anders Nielsens efterkommere. Nu er der imidlertid iværksat en lokal underskriftsindsamling herimod. ”Anders Nielsen er vores”, hedder det. Nej, det er Anders Nielsen ikke. Hans historie, hans gerninger og de afgørende resultater, han præsterede til gavn for alle i Danmark, også i dag, er fælles værdi og alles arvegods.

Anders Nielsen-mindelunden burde være kendt af enhver dansker, ligesom Frihedsstøtten ud for Axelborg på Vesterbrogade i København er det. Den minder os om trælleri og træhest på landet, men står i hovedstaden. Og det er godt, for herfra fortælles historien bedst. Der værnes om Frihedsstøtten. Jeg var formand for den komité, der for 18 millioner kroner, heraf 13 bevilget af den Skanderborg-baserede fond Plan Danmark, fik monumentet gennemgribende renoveret til genindvielse på grundlovens 150 års dag i 1999. Jeg mindes med glæde et godt samarbejde med både Landbrugsraadet og Københavns Kommune. Det er modellen også i Skanderborg.

Jeg kender Vestermølle. Jeg har været her flere gange, også 27. august 2010, da jeg som bestyrelsesmedlem i Plan Danmark var inviteret til indvielse af Anders Nielsen-museet – en nyskabelse, som vores fond også havde støttet. Her har 40.000 siden taget imod den spændende fortælling om andelsbevægelsens store skikkelse og hans dynamiske kone Kirstine. Ved at flytte mindeanlægget hertil opnår Skanderborg to ting: Mindeanlægget, som ingen – bortset fra Vestermølle – indtil for nylig vedkendte sig ansvar for, kommer endelig til ære og værdighed, sådan som også efterkommerne ønsker det. Samtidig får Vestermølle et godt udgangspunkt for videreudvikling af museet. Det vil styrke Skanderborg som kulturkommune.

Anders og Kirstines virke og gerninger fortjener at blive kendt. Mindeanlægget kunne med rette stå ved siden af Frihedsstøtten. Jeg véd godt, det ikke er muligt. Men det er muligt at genplacere det på fornem vis på Vestermølle i Svejstrup Østergaards nærområde – og i omgivelser, hvor hele Danmark kan komme forbi og høre en fantastisk historie, som dagens samfund bygger videre på.

Jeg bor i et mindre lokalsamfund og arbejder stadig som gennem hele mit liv for kulturelt virke og sammenhold i det nære. Men det hænder, man skal se ud over egen næsetip og tænke i den større helheds interesse. Placeringen af Anders Nielsens mindeanlæg er sådan en sag. Den er også min og alle andre danskeres sag. Vi har pludselig alle sammen fået et tilbud om at få om en rigtig god løsning, som både Landbrug & Fødevarer, Anders og Kirstines familie samt en række bidragydere støtter. Her må snævre lokalinteresser vige. Man skal, som Anders ofte sagde, aldrig være sig selv nok.

Publiceret 13 July 2020 14:15