Debat: Når man som cyklist bliver klemt ud i siden

Hans Simonsen, Bjergvej 8, Skårup

Debat Alle, der benytter Oddervejen ved, at det er en farlig hovedvej. Rigtig meget trafik og lastbiler føres igennem med høj hastighed.

Mange bilister tager pænt hensyn og holder om muligt afstand til de sårbare cyklister, men nogle gange opstår der farlige situationer, når brede køretøjer passerer hinanden på den smalle vej, hvor en cyklist så kan komme i klemme. To gange er jeg i sådan en situation blevet presset ud til siden, ned i vejkanten og videre ud i rabatten. I begge tilfælde heldigvis kun behersket styrt med småknubs til følge, men en rigtig dårlig oplevelse.

Jeg synes, kommunen bør gå prioriteringslisten igennem og opgradere Oddervej. Blot en enkelt cykelsti langs en af vejsiderne vil give tryghed og motivere mange turister og cyklister, der som nu kun tør bruge bilen.

Det siges, at det er sundt at cykle, mon ikke en dejlig cykletur rundt om Skanderborg sø vil glæde de fleste.

Publiceret 22 June 2020 17:30