Debat:

Jeg tør ikke køre med Flextrafik!

Kirsten Skau, Alkenvej 48, 8660 Skanderborg

Kirsten Skau, Alkenvej 48, 8660 Skanderborg

Til alle brugere af Flextrafik, der er i særlig risikogruppe vedr. COVID19: Pas på! Du risikere at blive udsat for smitte på turen.

Jeg er 76 år gammel og er på grund af sygdom i særlig høj risiko for komplikationer i forbindelse med COVID19. Jeg er også afhængig af Flexkørsel, fordi jeg ikke længere kan køre bil og frarådes at bruge offentlige transportmidler.

Indtil den 26. maj har jeg, COVID19 til trods, med forsigtighed kunnet komme til læge, tandlæge, genoptræning og på indkøb, fordi Midttrafik kørte Flexture med kun een passager pr. tur.

Det sluttede den 27. maj, hvor Midttrafik genoptog samkørslen efter de officielle retningslinier, for taxikørsel blev ændret og tolket meget stramt.

Både Midttrafik og Skanderborg kommune henviser til, at jeg ikke er i målgruppe for handikap-hensyn, fordi jeg ellers klarer mig selv. Det betyder at jeg nu risikere at sidde højst 30 centimeter fra en for mig helt ukendt medpassager på bagsædet i en almindelig lukket person-taxi.

Det er jeg meget utryg ved, og det betyder, at min bevægelsesfrihed er mere begrænset nu end tidligere i denne pandemi tid. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste i denne situation. Jeg troede, at det var os, der skulle passes på.

Publiceret 15 June 2020 11:30