Mindesten med portræt af Anders Nielsen, Svajstrup Østergård. Ikke alle er begejstrede for tanken om at flytte mindesten og mindeanlæg til Vestermølle. Privatfoto

Mindesten med portræt af Anders Nielsen, Svajstrup Østergård. Ikke alle er begejstrede for tanken om at flytte mindesten og mindeanlæg til Vestermølle. Privatfoto

Debat:

Genovervej beslutningen om at flytte mindesmærket over Anders Nielsen, Svejstrup Østergård

de nuværende beboere på Svejstrup Østergård er kede af planerne om at flytte mindesmærket for Anders Nielsen, en af andelsbevægelsens foregangsmænd i Jylland

Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen, Svejstrup Østergård

debat Mindestenen over andelshøvdingen Anders Nielsen, som står ud til Skanderborg vej tæt på Dover Kirke vil man flytte til Vester Mølle, øst for Skanderborg. Anders og Kirstine er begravet på Dover kirkegård.

Skanderborg Kommune har tilsyneladende ikke råd til at vedligeholde anlægget. Det bliver fortalt at det er nærmest umuligt at ændre på Mindelunden, hvor mindestenen er placeret.

Vi havde glædet os til at få historien fortalt i de omgivelser som vi ved Kirstine og Anders holdt så meget af. Mange lokale anekdoter kunne krydre fortællingerne.

Jørgen Lund Christiansen, ildsjælen på Vestermølle, har længe ihærdigt arbejdet for at mindeanlægget skulle bringes tilbage i samme fine skikkelse som det var frem til 1959.

Hertil har han ansøgt om midler via fonde med sædvanlig succes. Målet har været at gøre mindestenen mere synlig og sikre en ordentlig renholdelse. Ligeså har målet været at det skulle være muligt at parkere med en bus og nogle biler, og det skulle være muligt at samles i mindre grupper af tilhørere, hvor man skulle kunne få fortalt historien om Kirstine og Anders Nielsen.

Det dygtige landmandspar og organisations par. Vi havde glædet os til at få historien fortalt i de omgivelser som vi ved Kirstine og Anders holdt så meget af. Mange lokale anekdoter kunne krydre fortællingerne.

Søhøjlandets egnspil levende gjorde fortællingen om Anders og Kirstine Nielsen i 2002. Hele fem forestillinger blev det til. Mere end 1200 mennesker så forestillingen. Vi mener det er vigtigt, at have sådanne fortællesteder ude i lokalt. Med en rigtig tilgang, vil den enorme betydning Kirstine og Anders har haft for alle os danskere også kunne fortælles på det sted, hvor mindestenen står i dag.

Undertegnede har tilbudt uden modydelse at stille et areal til rådighed for parkeringsareal ved siden af mindeanlægget. Det gælder fortsat.

Anders Nielsen holdt af hjemmet på Svejstrup Østergård. Han har flere gange brugt vendingen: "Mit hjem er min fæstning". Det gjaldt ikke blot i fysisk forstand Svejstrup Østergård, men beskrev også den personlige reservation Anders Nielsen havde i forhold til omgivelserne.

Undertegnede har tilbudt uden modydelse at stille et areal til rådighed for parkeringsareal ved siden af mindeanlægget. Det gælder fortsat.

Vi vil opfordre Skanderborg Byråd til at genoverveje beslutningen om at flytte Mindestenen. Det bliver aldrig det samme når man flytter mindestenen over det menneske, der har haft så uendelig stor betydning for det danske samfund. Vi medgiver at der kommer mange mennesker til Vestermølle, men det var ikke der befolkningen rejste stenen. Det er ikke der, stenen hører til.

Denne sang Skrevet af Christian Stub-Jørgensen blev sunget før afsløringen af mindestenen og den tunge kæde der forbinder alle kampesten rundt om mindeanlægget torsdag 10. oktober 1929. Melodi: Langt højere Bjærge.

Det gror om vort Fædrelands tusinde Bo, med Kvæg i de frodige Vange.

Men fattigt det blev uden Høvdingens Tro, der binder i Samhu de mange,

Den stærke, der samler det alt i sin Aand

Og knytter det fast i et Fællesskabs Baand (illustreret ved den tunge kæde, der forbinder stenene rundt om anlægget)

En Bauta på Hjemlandets frodige jord skal hædre et Høvdingeminde,

Skal tale om Manden, som knytted` den Snor saa stærkt, at den altid skal binde,

Hvis manende Vilje var virksom i alt

Og løftet af glødende Tro, til han faldt

Hans ildnende Tale gav Styrke til os, hans fribaarne Navn blev vort Mærke

Til selv han behøved`den haardeste Trods mod Skæbnen, der truer de stærke.

Han sank – men det blev, som han vilde det helst:

Hans straalende Høvdingevirke staar frelst

Og aldrig skal Skæbnen bortvejre hans Færd. Betrygget hans Værk staar tilbage.

Den Gærning, han øved, skal vise sit Værd og lyse i utalte Dage

De mange, hvis Stræben han samled`til én,

Skal føle i Fællig ved Høvdingens Sten

mj

Publiceret 20 May 2020 15:00