Debat: Kære politikere, bevare nu de velfungerende små og sunde landsbyskoler

Pernille Schiøtz, Søkildevej 46 A i Ry

I Danmark har man længe bedt folk om at flytte ud i oplandet. Man har også længe bedt børnefamilierne om at benytte kommuneskolerne fremfor de private.

Nu hvor familierne talstærkt er flyttet ud af storbyerne og har befolket Søhøjlandet, så vil man lukke det stærkeste incitament for udflytning, nemlig Landsbyskolen.

Så lad os nu bevare de velfungerende små og sunde landsbyskoler, så vi får en sund og stærk ungdom. Det er ikke børnene, der skal betale denne gang

Så kære jer der bestemmer; lad nu være med at trække tæppet væk under netop de borgere, der har gjort præcis, som I bad om. Der skal spares, ja, og endnu mere efter corona-pandemien, men kan man ikke for én gangs skyld tage fra de mange rige, vi har i landet?

Måske alle de, der hver ejer to-tre forurenende biler? Hvorfor er det, at man altid tager fra de yngste og de ældste, når der skal spares ?

Coronaen har nu fredet de ældste borgere, men det bliver meget alvorligt, hvis den næste pandemi tager vores børn og unge, fordi man vælger at stuve dem sammen i store og smittefarlige skoler og institutioner.Vi ved nu, at små enheder er sundere. Vi har lige set det med al tydelighed.

Så lad os nu bevare de velfungerende små og sunde landsbyskoler, så vi får en sund og stærk ungdom. Det er ikke børnene, der skal betale denne gang.

Publiceret 15 May 2020 14:00