Debat: Selvfølgelig skal vi have biogasanlæg

Jørgen Lund Christiansen, Alléen 52, Skanderborg

Nej tak til klimavenlig, grøn energi! Det er den utrolige, med virkelige melding fra tre alternative borgere, Hanne Stender Damkjær, Karen Aagaard Rasmussen og Marianne Ammitzbøll, i Uge-Bladet 7. april. På vegne af byrådsmedlem Mira Issa Bloch erklærer de sig imod biogasanlæg i vores del af Danmark. Anledningen er det traditionsrige offentlige vintermøde, som Landboforeningen og Møllelauget hvert år holder på Vestermølle. Indledere i år var en professor fra Aalborg Universitet, en afdelingsleder fra Seges og formanden for Nature Energy.

Skribenterne oplyser mødeemnet til Flyv og spis ko – og ”glemmer” behændigt fortsættelsen: uden CO2! De frygter, at mødet fører til et biogasanlæg, der, påstås det, vil være belastende for natur, miljø og mennesker. Kommunens administration får på snuden for ikke have tid til at be- eller afkræfte. Historien bringer tanken hen på Trump, der også opererer med alternative sandheder.

Gid kommunen kunne svare: Ja, vi er i færd med at give tilladelse til en række biogasanlæg, som skal behandle borgeraffald, industriaffald samt gylle og planterester fra landbruget. Vi er 62.000 i Skanderborg Kommune, Hjørring tæller 65.000 indbyggere – og har syv biogasanlæg, der står for 12 pct. af Danmarks samlede biogasproduktion. Gassen forlader anlæggene i en sådan kvalitet, at den kan distribueres via naturgasnettet og omdannes til fly-brændstof.

Hjørring dækker 930 kvm.km., Skanderborg 429. Hos os er der måske kun basis for tre-fire anlæg, når affald fra industri og husholdninger indregnes. Tager vi Odders 23.000 indbyggere plus humangyllen fra sommerhusområderne med, kan der i landboforeningens område være plads til flere. Problemet er, mig bekendt, at ingen har søgt om lov til at bygge. Vi er også bagefter, hvad vindkraft og solfangeanlæg angår.

Inden vi kan bruge humangyllen og dermed spildevandsslam, skal der ske en rensning for medicin-, sæbe- og træbeskyttelsesrester, koffein, salt og alskens kemi. I dag ser vi stadig oftere, at lortet ved stadig flere overløb ledes uden om rensningsanlæggene og direkte ud i vores vandmiljø. Det samme sker med overfladevand fra vore landeveje – vand opblandet med miniplast-slibestøv fra dæk og potentielt kræftfremkaldende tjæreholdigt asfalt. Her er en reel sag for Alternativet at gå op i.

En udvidelse af et af Hjørring-anlæggene blev sidste år præsenteret på et borgermøde. Her lød ingen alternative protester, men i stedet en opfordring til alle landbrug med animalsk produktion om at blive tilsluttet et biogasanlæg. Den afgassede returgylle er lugtfri og har en bedre gødningsværdi. Biogasanlæg er cirkulær, klimavenlig ressourceøkonomi.

Lad os bakke op om den udvikling og droppe Morten Korch-romantikken uden hold i virkeligheden

Aarhus Universitet/Foulum er i færd med at udvikle industrianlæg, der kan omdanne græs til protein, som kan optages af enmavede dyr som svin og mennesker. Græsmarker er grønne året rundt og kan omsætte dobbelt så meget kvælstof som en hvedemark – og giver så også dobbelt så meget foder/føde samt et spildprodukt, der kan give os et andet brændstof, ethanol. En optimalt gødet græsmark udleder mindre kvælstof til miljøet end en økologisk kløvermark.

Uge-Bladet har tidligere fortalt, at bjergbonden Holger Hedelund på skrænterne af Ejer Bavnehøj har omlagt markproduktionen, så han nu selv dyrker 80 pct. af det protein, hans kreaturer æder. Vi er i fuld gang med at gøre os uafhængige af soja-import fra Sydamerika.

De tre skribenter vil have svinene ud af vore moderne, dyrevenlige, smittebeskyttende stalde, så de på bar mark kan skide og pisse ukontrolleret lukt ned i grundvandet. Jeg synes, vi skal opsamle gyllen og lave flybrændstof ud af den – og fortsætte forskningen mhp at opnå en markant reducering af køernes CO2-bøvser og -fise. Det er bl.a. Novo-Nordisk i gang med.

Danske landmænd er i top, både når det gælder effektivitet, miljø og biodiversitet og bliver sammen med forskningsverdenen hele tiden dygtigere. Lad os bakke op om den udvikling og droppe Morten Korch-romantikken uden hold i virkeligheden. Jeg håber, der er nogle fremsynede østjyske bønder og andre igangsættere, der vil tage ved lære af det, der er sket i Hjørring – til glæde og nytte for os alle sammen. Og da et moderne biogasanlæg er lugtfrit, er der ingen grund til at arbejde for, de alle skal placeres i den østre ende af landboforeningens område.

Det intensive landbrug baseret på forskning og udvikling yder en høst dobbelt så stor som det økologiske. Det betyder tilsvarende mindre CO2-belastning og giver mere plads til skovrejsning og biodiversitet. Driftsformen er gennemkontrolleret og har en grænseværdi for pesticidrester i grundvand, der er tusinde gange så lav som f.eks. sæbe, der findes i stadig flere boringer. Flere af de godt 40 pesticider, som økologerne må bruge, er hundegiftige, men alligevel analyserer Fødevarestyrelsen kun for ét af dem. Jo, den er ”god” nok: Økologiske frugtavlere og bønder sprøjter også – ligesom de køber i titusindvis af ton gylle fra det effektive, intensive landbrug. Heller ikke økologer kan dyre noget uden kvælstof og fosfor. I stedet bruger gyllesælgerne indkøbt, industrielt fremstillet gødning. Økoforbrugerne stikkes blår i øjnene. I bankverdenen kaldes den slags for hvidvask.

Hvis de tre skribenter tegner Alternativets klima- og mijøpolitik, tyder de seneste meningsmålinger på, at danskerne er ganske fornuftige. Flyv og spis ko – uden CO2 er faktisk en rigtig god og realistisk målsætning.

Publiceret 16 April 2020 19:00