Thomas Andersson har fra sin stue udsigt over Illerup ådal, og oversvømmede marker. Privatfoto

Thomas Andersson har fra sin stue udsigt over Illerup ådal, og oversvømmede marker. Privatfoto

Debat: Genskab Illerup Å, så vi undgår oversvømmelse igen og igen

Omlægningen af Illerup Å har i dag katastrofale følger.

Thomas Andersson, Mesingvej 4, 8660 Skanderborg

Debat Jeg bor ved Illerup å's kilder. Bløde bakker, hvor der, når det regner, danner sig større og mindre søer i lavningerne. De bliver imidlertid ikke liggende, da et netværk af dræn hurtigt leder vandet videre til en slugt i skoven, hvor vandet samler sig til en bæk.

Et par kilometer slynger og risler vandet sig ned gennem skoven, og det både ser ud som, og lyder som en bæk, til det når kanten af å-dalen, hvor vandet atter forsvinder ind i et rør, der efter et par hundrede meter lader vandet plumpe ud i Illerup å.

Det vil sige, en å er der næppe tale om, men en dyb kanal. En biologisk katastrofe for planter og dyr, og nu også en genvej til uoverskuelige problemer for de mennesker der bor langs åen.

I første omgang strømmer vandet mod Mossø, og møder selvsagt talrige dræn undervejs. Til gengæld er markerne i flodsengen forbløffende tørre. Bevares en lille sø hist og her, men generelt ledes vandet væk i en hulens fart.

Det går godt indtil åen møder Mossø, der også er svulmet op, og nu virker som en prop, så åen til tider løber baglæns. Åen skal selvsagt af med sit vand og det kan kun gå en vej – over sine bredder, og selvsagt voldsomt, da alle de enge opstrøms, der skulle have holdt på det overskydende vand blot har sendt det videre.

På et tidspunkt falder vandstanden i Mossø, og det er muligt at pumpe oversvømmelsen ud i søen til glæde for beboerne langs åen, der selvsagt er kede af at se deres hjem oversvømmet. Det er imidlertid blot at sende aben videre. I dette tilfælde til Silkeborg, og oversvømmede hjem der, der nok kunne ønske sig at folk opstrøms holdt lidt på vandet.

Mit ærinde er at vi skal gentænke vore vandløb. Åen skal atter slynge sig, og give den plads tilbage til planter og dyr, som ubetænksomhed har ødelagt. Flodsengen skal gendannes, så den atter kan fungere som reservoir, når det regner.

Det betyder, at der ikke kan dyrkes korn, men nok gå dyr, og for den sags skyld mennesker, da hele dalen kunne blive en naturperle.

Uanset er der en del huse, der er bygget på jord, der ikke egner sig til beboelse i en våd fremtid. Det er selvsagt trist, men et problem samfundet må tage hånd om. Det er svært at sige hvorledes åen og fremtidige oversvømmelser vil arte sig, men der er givetvis matrikler, der er uegnede til beboelse, også når ådalen er genskabt.

Fremtiden byder sandsynligvis kun på mere vand, og hvis vi bliver ved med at kæmpe imod, bliver det en både dyr og håbløs kamp.

Publiceret 09 March 2020 15:30