Nørregade har nu været stillegade en måneds tid.

Nørregade har nu været stillegade en måneds tid.

Debat:

At tænke sig - Nørregade som stillegade…

Allan Jensen, Nørregade 24, 8660 Skanderborg

debat I forbindelse med vejarbejdet på Adelgade fra Mindet og op til Kulturtorvet, har man valgt at spærre Mindet til og fra Banegårdsvej og Nørregade i en måneds tid.

Der er blandt andet på Ladegårdsbakken og ind på Nørregade tydelig skiltning som beskriver situationen - og på Nørregade er der ligeledes skilte om, at der er spærret ved Mindet og ligeledes henvisningskilte med alternative veje ned til byen.

Alligevel opleves, at faktisk rigtig mange bilister kører helt igennem Nørregade - for så overraskende at møde afspærring til Banegårdsvej.

Hvorfor - trods klar og tydelig skiltning - fortsætter man? Siger man til sig selv, at det nok kun gælder for de andre bilister og ikke lige mig, og går den, så går den… eller er det en 'aprilsnar'?

Nogle bliver frustreret holdende i nogle minutter - og må så sande, at de må vende om igen på Mindet.

At tænke sig - en ellers stærkt trafikeret Nørregade som stillegade nu i en måneds tid har været en fantastisk god oplevelse.

Det ville være mere end velkommen som en permanent løsning - og ellers med trafikchikane for at få de meget høje hastigheder og støj ned fra Mindet mod Ladegårdsbakken.

Publiceret 08 November 2019 15:30