Skanderborg Kommune er stadig den kommune i Østjylland, der har det bedste erhvervsklima. Genrefoto

Skanderborg Kommune er stadig den kommune i Østjylland, der har det bedste erhvervsklima. Genrefoto

Debat:

Kan man blæse og have mel i munden?

Det står trods alt ikke så skidt til med erhvervsklimaet i Skanderborg, som nogle gerne vil give indtryk af, mener Anders Skriver

Anders Skriver, Mølleparken 4, 2. sal, 8660 Skanderborg

debat Efter at have set Facebook opslag både fra Liberal Alliance og de Konservative vedr. at Skanderborg er dumpet ned på en 11. plads i senest måling fra DI over de mest erhvervs venlige kommuner i landet, så står det nu fast, at det er umuligt at tilfredsstille de blå partier.

Op til kommunalvalget i 2017 var der var især kritik fra Liberal Alliance og Venstre over at administrationen i kommunen var for stor.

I 2015 og 2016 var Skanderborg på en 3. plads i samme undersøgelse. Der må helst ikke være ansatte til at betjene det lokale erhvervsliv, da de koster penge. Når så erhvervslivet svare i undersøgelser, at det er blevet sværere at komme i kontakt med kommunen, så ser man straks kritik af det også.

I top på image

Det, som der ikke bliver nævnt i omtaler fra de blå partier, er, at der faktisk er flere topplaceringer når man dykker ned i tallene. F.eks opnår Skanderborg. en 2. plads på spørgsmålet om kommunes image blandt virksomhederne.

Kategorien 'Kommunens image' beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder til kommunen samt på fire statistiske indikatorer, der belyser, i hvor høj grad det lykkes at tiltrække nye borgere og virksomheder.

Så det er ikke så dårligt, som de prøver at få det til at se ud til.

Publiceret 18 September 2019 15:00