DEBAT:

Kimer, I klokker

Af Niels Dygaard, Møllebakken 12, 8660 Skanderborg

Ingen kan være uenig med de røster, der advarer mod en situation, hvor kirken måtte optræde sekterisk og derved komme til at splitte befolkningen. Men det er svært at se, at én sådan skulle foreligge i det aktuelle tilfælde med den bebudede klokkeringning i forbindelse med klimatopmødet. Det er en historisk kendsgerning, at kirken til alle tider har været brugt til at advare mod fare. Det er muligt, at faren var mere konkret i middelalderen, når vendernes plyndringsflåde blev observeret på havet og truede kystens og landsbyens beboere. Er vor tids trusselsbillede mere diffust, er ét dog fælles: også i dag "kommer faren fra havet", blot med den skærpende omstændighed, at den i modsætning til tidligere ikke kun truer lokalt, men globalt, og signalerne er efterhånden ligeså tydelige som sejlene fra venderflåden. Man kunne på den baggrund med en let omskrevet vending sige: Kun en tåbe erkender ikke menneskeskabte klimaforandringer. Eller sagt med forfatteren Villy Sørensens ord:" I gamle dage troede man på det, man ikke vidste. Nu tror man ikke på det, man ved." Hvis kirken i denne situation ikke skulle advare, ved jeg ikke hvornår, og siger derfor:"Lad det bimle, så vi alle hører det og reagerer, før det er for sent – også i Skanderborg."

Publiceret 01 December 2009 18:00