Kommunal selvstyre til eftersyn

Af Per Larsen (V), Storhøjvej 9, Skanderborg

Uanset forhandlingsresultatet mellem ministeren og KL, så er tiden inde til et eftersyn. Det kommunale system tænker alt for kortsigtet. Aftalen mellem KL og Regeringen gælder for ét år af gangen. De kommunale budgetter planlægger ét år frem i tiden. Kommunalbestyrelsen er valgt for en 4-årig periode. Hvem kan planlægge under disse omstændigheder?
Lad os indledningsvis tage et eksempel. Kommunerne har overtaget ansvaret for forebyggende indsatser på sundhedsområdet. Resultatet af en forebyggelsesindsats vil typisk først vise sig om måske fem-ti år. Hvem vil i den situation ikke vælge at lappe en hullet vej i stedet for en forebyggelsesindsats på sundhedsområdet? De fleste! Det er jo mere synligt for vælgerne, og man skal jo genvælges for at kunne fortsætte de gode intentioner, man har. For at blive genvalgt skal man jo vise resultater. For at vise resultater, skal man jo handle på noget som er synligt inden valget. Det kalder ofte på en kortsigtet populær indsats til fordel for den langsigtede og mere fornuftige investering. Det er en ond cirkel.
Derfor er der nu behov for en revidering af den kommunale struktur. Valgperioden bør være for seks eller måske endda otte år. Det koster på demokratiet, og vælger man otte år bør man også overveje muligheden for et slags mistillidsvotum til det siddende flertal. Her kunne teknologien give nogle muligheder for en form for afstemning f. eks. midtvejs i forløbet. Dernæst bør aftalen mellem regeringen og KL have længere varighed end ét år. Kombineret med at kommunernes budgetlægning også skulle vurderes over flere år, så kunne det give den fornødne ro til investeringer som rækker ud over den meget korte periode.
Regeringen, KL og kommunerne bør den kommende tid lave en rammeordning for en periode på otte - ti år. Dernæst bør man forberede udvidelsen af valgperioden, reduktion af antallet af byrådsmedlemmer i mange kommuner og den kommunale budgetlægning. Hvis så KL påtager sig ansvaret for, at kommunerne indbyrdes får den rette fordeling mellem kommuner, der er i vækst, og kommuner der ikke er, kommuner der har behov for investeringer på kort og lang sigt osv. Regeringen ser jo kommunerne under et, men den nuværende solidaritet kommunerne imellem lader meget tilbage at ønske. Hvis kommuner der for eksempel ikke er i vækst og dermed ikke har så store behov for investeringer i skoler, børnehaver, veje mv. i en periode sætter skatten ned, så kan kommuner i vækst og med store investeringsbehov tilsvarende sætte skatten op.
Derved er der balance i budgetterne i kommunerne, skoler, veje mv. kan renoveres og udbygges, der hvor behovet er, og aftalen med Regeringen er overholdt. Men den solidaritet findes kun i meget ringe grad i dag. Det skal KL gøre noget ved. Ellers har de ingen berettigelse. Det nytter ikke, KL laver en aftale med Regeringen, hvis KL ikke også får aftalen fordelt fornuftigt kommunerne imellem. KL kunne passende tage emnet op med regeringen nu, hvor forhandlingerne om næste års budget er på plads. Så kunne regeringens embedsmænd bruge det kommende år til at forberede en ny model. Den kunne så aftales i forbindelse med næste års forhandling og dermed træde i kraft i valgåret 2009.

Publiceret 27 August 2008 13:45