23 år og frivillig: »Det er næsten som at videreføre et familiedynasti«
Albert Schou Otkjær er med til at holde gang i Biografen som filmoperatør.
23-årige Albert Schou Otkjær, som p.t. er indehaver af titlen som yngste frivillig i Kulturhuset, tilhører faktisk en familie, hvor det er lidt af en tradition at yde en hjælpende hånd til byens kulturelle samlingssted.
Kulturhuset er med til at holde liv i Skanderborg i en eller anden grad. Derfor er det også skønt, at der er så mange mennesker, der gider holde gang i det.
Interesse for film
Således sad for mange år siden Alberts mormor i skranken og solgte biletter, mens morfar var filmoperatør i mange år. Alberts mor, Tinne Otkjær, blev også filmoperatør.
»Jeg var med deroppe engang og syntes, at det var meget sjovt. Samtidig interesserede jeg mig også meget for film, og vi begyndte at tale om, at det måske også var noget for mig at blive frivillig i Biografen,« husker Albert Schou Otkjær.
Det var altså en blanding af interessen for film, og at et par andre generationer af familien også var frivillige, som fik Albert til at melde sig under fanerne.
»Det gør jo, at vi i familien også har film og det at være operatør i Biografen at snakke om, og det er mægtig hyggeligt,« siger han.
En vis ærefrygt
I dag bor Albert i Aarhus, hvor han læser på universitetet, men han er stadig klar til at tage turen hjem til Skanderborg for at være frivillig biografoperatør.
Albert begyndte i Biografen i januar 2020 lige før corona, og det betød, at han ikke fik lov til at vise film i det første stykke tid. Men siden er han kommet ind i en turnus, hvor han sidder klar i operatørrummet.
»Jeg har to film hver fjerde søndag formiddag, hvor jeg hovedsageligt kører film for børn fra 6-14 år, og nogle gange er der ekstravagter, hvor vi afløser for hinanden, men det kan også være ekstravisninger ved højtider eller andet,« uddyber Albert Schou Otkjær.
Det er med en vis ærefrygt i forhold til den øvrige generation af familien, at Albert nu er alene i operatørrummet.
»Nu skal jeg selv stå på egne ben, og det er nok det der med at være gået fra at være suppleant og kigge over skulderen, og så til selv at skulle gøre det. Det er næsten som at videreføre et familiedynasti,« siger han.
Den unge frivillige i biografen fastslår, at det har været sjovt og underholdende. Og ikke mindst at vise børnefilm.
»Det er dejligt at kunne gøre børnene glade og se deres smil, når de skal ind og se en film,« lyder det.
God stemning
Albert fremhæver, at der er en rigtig god stemning mellem de frivillige, der er på vagt sammen i Biografen.
»Jeg hygger mig rigtig meget med dem, der sidder i skranken, når man er på vagt sammen. Det er dejligt lige at høre, hvordan det går,« siger Albert, der som en del yngre end de fleste andre frivillige kun ser aldersforskellen i forhold til kollegerne som positiv ting, der giver et andet perspektiv på tilværelsen.
Albert glæder sig også over, at tjansen som frivillige giver ham en forbindelse både til hjembyen og den biograf, som han er kommet i sin barndom.
»Det giver mig også en undskyldning for at besøge mine forældre, når jeg alligevel skal til Skanderborg,« siger han.
Holder liv i byen
Albert tager det også seriøst, at der forbundet et ansvar med at være frivillig, men han ser det ikke som noget særligt.
»Jeg tager det ikke så tungt. Men det handler bare om at være et anstændigt menneske, at når du har en opgave, så møder du op, ligesom hvis du har et arbejde,« lyder det.
Til gengæld er Albert glad for at støtte op om den frivillighed, der er omkring Kulturhuset.
»Kulturhuset er med til at holde liv i Skanderborg i en eller anden grad. Derfor er det også skønt, at der er så mange mennesker, der gider holde gang i det,« siger Albert Schou Otkjær.