200 frivillige er krumtappen bag Kulturhusets store maskineri
Jubilerende Kulturhus i Skanderborg ser også frivilligheden som bærende i fremtiden.
»Der ville ikke være noget Kulturhus uden de frivillige.«
Så kort og klart lyder svaret fra formanden for Kulturhuset Skanderborg, Ebbe Larsen, når man spørger ham om, hvilken betydning de frivillige kræfter har haft for husets eksistens og succes i de første 25 år?
Nogen spørger, om vi ikke har mange konflikter? Men det er meget få. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi stadig en gang imellem gentager de værdier, som var gældende for 25 år siden.
Tallene siger alt
De frivillige er stadig krumtappen i det store maskineri bag Kulturhuset, og det ses klart, når man kigger på nøgletallene. 200 frivillige og fra midten af april fire ansatte klarer nemlig driften i et hus med masser af aktivitet og mange besøgende.
Der er således årligt 370.000 besøgende i Kulturhus og Bibliotek, 60.000 gæster til offentlige arrangementer og biografforestillinger.
Dertil kommer 720 møder og arrangementer, 900 biografforestillinger og en mangfoldighed på ikke mindre end 180 forskellige foreninger, grupper, institutioner og firmaer, der låner eller lejer lokaler.
Internt anslår man i Kulturhuset, at de 200 frivillige svarer til 12 årsværk, når man kigger på antallet af timer, de bruger i Kulturhuset som frivillige.
En lige linje
Der er en lige linje omkring frivillighedens store betydning for Kulturhuset helt tilbage fra etableringen og frem til nu, betoner bestyrelsesformanden i et interview med Uge-Bladet i anledning af husets 25-års jubilæum.
»Det var frivillige, der startede Kulturhuset, som jo ikke var en kommunal opfindelse. Frivillige arbejdede i mere end 10 år for at etablere det, og blev så mødt af en kommune, som var interesseret og byggede huset, som åbnede i 1998,« konstaterer Ebbe Larsen.
Arbejdsdelingen mellem kommune og foreningen Skanderborg Kulturhus, som stadig kaldes for håndslaget, har siden været klar.
»Fra kommunens side sagde man, at ”vi bygger et hus, og så driver I det”. Det vil sige, at den deling, hvor kommunen tager sig af det udvendige, mens foreningen Skanderborg Kulturhus tager sig af det indvendige med et driftstilskud, ja, den kører stadig. Der er en klar arbejdsdeling, og det giver et fantastisk samarbejde,« uddyber Ebbe Larsen.
Sådan fungerer det
Men hvordan får man flere hundrede frivillige til at trække i samme retning, når de daglige opgaver skal løses?
Ebbe Larsen forklarer, at de 200 frivillige for øjeblikket er organiseret i 15 grupper. De fleste af grupperne står for en bestemt type af arrangementer.
Han var seernes favorit til Melodi Grand Prix 2023: Nu skal han spille skolekoncert i Stjær
Det er grupperne, som hver især er igangsættere og eksempelvis laver aftaler med kunstnere, og så er det jo kontoret, der står for koordineringen og markedsføringen af arrangementerne.
Det praktiske er et samarbejde mellem de ansatte og f. eks. Driftsgruppen, Sponsorgruppen eller udstillingsgruppen, som laver udstillinger i Nedre Foyer.
I forbindelse med koordineringen af de mange frivillige fremhæver Ebbe Larsen desuden Kulturhusets daglige leder, Linda Taanquist, og hendes medarbejdere.
Klare værdier
Ebbe Larsen hører ofte om, at mange gæster udefra har svært ved at tro, at man kan få så stort et hus med så mange funktioner til at fungere med frivillige som hovedkræfterne bag.
»Nogen spørger, om vi ikke har mange konflikter? Men det er meget få. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi stadig en gang imellem gentager de værdier, som var gældende for 25 år siden, nemlig at vi skal være et fællesskab, hvor vi taler ordentligt til hinanden, og at vi skal være samarbejdsorienterede og værne om værdier som tillid, troværdighed, ordentlighed og ansvarlighed« understreger bestyrelsesformanden.
Trofaste frivillige
Mens man i andre foreninger til tider mangler frivillige, så har det hidtil ikke været problemet i Kulturhuset. Her er de frivillige så trofaste, at det snarere er en udfordring at skaffe plads til de mange, som står udenfor og egentlig gerne ville være frivillig.
»Derfor har huset kunnet virke lidt lukket. Det er nu ændret med etableringen af Kulturhusets Venner, hvor der er 200, som ligger sådan i periferien og har tilkendegivet, at de enten godt kunne tænke sig at blive frivillige, eller at de gerne vil hjælpe, hvis der er brug for et par ekstra hænder i nogle timer. Det signalerer åbenhed og gør, at flere føler sig involveret,« forklarer Ebbe Larsen.
Men er frivilligheden som en hjørnesten i Kulturhuset i fare, hvis vi prøver at kigge ind i fremtiden?
»Det kan vi simpelt hen ikke se. Vi oplever eksempelvis, at der også er mange tilflyttere, som gerne vil være frivillige her, fordi de søger det det sociale, som også er en væsentlig del af det. Men skal vi være opmærksomme på, at det at være frivillig godt kan ændre sig,« siger Ebbe Larsen og understreger vigtigheden af at arbejde strategisk med frivilligheden og tilpasse opgaverne og mulighederne, så det også fremover er attraktivt at være frivillig i Kulturhuset.