Skanderborg i rivende udvikling - kom og hør om nye projekter på vej
Foreningen ”Skønnest ved Skanderborg” inviterer til informationsmøde, som afholdes sammen med Foreningens ordinære generalforsamling i Kulturhuset på 1. sal onsdag 30. marts kl. 19.
På mødet er der en kort orientering om det nye MidtbyNetværks-samarbejde ved fabrikant Jens Juhl, formand for Skanderborg Cityforening, og byrådsmedlem Anne Heeager fortæller om projekt ’Skaterparken’ – Skanderborgs Aktive Mile.
Også byplanlægger Inger Espersen fra den kommunale afdeling ”Plan og Byudvikling” vil komme og fortælle om ombygning og forskønnelse af Adelgade for at forbedre trafiksikkerheden og gøre det mere hyggeligt at bo og være i midtbyen.
Der er gratis adgang til mødet, men kun medlemmer af Foreningen ”Skønnest ved Skanderborg” har stemmeret på generalforsamlingen. Dørene lukkes for adgang, når lokalet er fyldt op.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d