Store Bededag afskaffet ved diktat: »Forholdet mellem kirke og stat har fået nogle skår«

Når vi torsdag 4. maj sætter tænderne i et par varme hvedeknopper, sådan som vi i mere end 150 år har haft tradition for at gøre aftenen inden Store Bededag, kan det meget vel blive allersidste gang. Store Bededag, der i år falder fredag 5. maj bliver nemlig den sidste i rækken af Store Bededage. Tirsdag 28. februar besluttede et flertal i Folketinget at afskaffe helligdagen.

Laura Gylden-Damgaard, provst i Skanderborg Provsti, ser med ærgrelse tilbage på hele processen omkring afskaffelsen af helligdagen. 

»Det mest ærgerlige er det forløb, der er gået forud. Det er jo ikke sådan, vi plejer at gøre her til lands. Vi er et demokratiske samfund, hvor vi taler med hinanden og ikke mindst lytter til hinanden. At det nu er endt sådan samfundsmæssigt, at vi har en helligdag mindre, det kunne vi sagtens have talt om. Det er måden, det er foregået på, der er stærkt kritisabel – at det er sket nærmest per diktat,« konstaterer hun. 

Provsten peger samtidig på, at det er en uheldig vej at gå i en tid, hvor stadig flere mennesker føler sig presset i hverdagen, og hvor mange er ramt af stress og mistrivsel.

»Det er en mærkværdig prioritering at sætte arbejdstiden op – omend det kun er i det små – på et tidspunkt, hvor vi samtidig har et stigende antal børn, unge og voksne, der presses til kanten. Alt forskning peger på, at pauserne er vigtige. Store Bededag er et åndehul, som folk har set frem til at tilbringe sammen med familie og venner. Det er trist, at det nu er slut,« understreger Laura Gylden-Damgaard.

»Men jeg har respekt for de politiske overvejelser og prioriteringer, og at vi nu står i en ny situation i forhold til spændinger i forholdet mellem Øst og Vest. Krigen i Ukraine har vist, at det er vigtigt, at vi kan træde til. Fra mit perspektiv er det ærgerlige med afskaffelsen af Store Bededag hovedsageligt den måde, det er sket på,« tilføjer hun. 

Var kirken taget med på råd, mener Laura Gylden-Damgaard, at valget ikke nødvendigvis ville være faldet på netop Store Bededag.

»Store Bededag har så stor folkelig betydning i dag, at hvis der havde været en dialog om det, kan jeg ikke forestille mig, valget var faldet på den dag. Over en tredjedel af alle konfirmationer i Danmark sker den dag. Havde der været en samtale om det, havde man ganske givet peget på en anden dag. Det kunne godt have været 2. Pinsedag eller 2. påskedag, hvor der ikke knytter sig de samme traditioner til. Det er synd for dem, der er ramt. Mange familier står nu i en kattepine,« siger hun og henviser til de mange, der lang tid i forvejen har reserveret restauranter og forsamlingshuse for at kunne fejre deres børns konfirmation på den nu afskaffede Store Bededag.

Ifølge Laura Gylden-Damgaard bliver det op til de lokale folkevalgte menighedsråd i dialog med skoler og lokalsamfund at finde ud af, hvordan konfirmationer frem over skal afvikles.

»Det er op til det lokale demokrati. Vi har udsendt nogle scenarier for, hvordan det kan gøres, men vi har stor respekt for, at afgøres lokalt,« understreger hun. 

Kommer beslutningen om at afskaffe Store Bededag til at påvirke kirken på andre måder?

»Det er et godt spørgsmål. Store Bededag er en dag, hvor fokus var på at få tempoet ned og fokuserer tankerne på det væsentlige. Et åndehul. Det mister vi nu. Men der ligger nok også lidt mere i det end bare en mistet helligdag. Forholdet mellem kirke og stat har fået nogle skår. Den måde, vi i demokratiets navn i århundrede har talt os til rette på, er blevet overtrumfet. Hvad så næste gang? Der har virkelig manglet en dialog. Det er jo ikke fordi, det ikke kunne være endt sådan her alligevel, men man kommer længst med et godt samarbejde, hvor man lytter til hinanden.«