Fastelavn i Lysthuset
I samarbejde med beboerforeningen for Nr. Vissing og omegn inviteres der til den traditionsrige fastelavnsfest for børn i alle aldre med eller uden deres voksne. Mød op til tøndeslagning på legepladsen, helst udklædt. Derefter er der optog op til Lysthuset, hvor der er fastelavnsboller, sodavand og kaffe. Dagen slutter med sjove indslag og dans. Det er gratis at deltage, så kom og vær med søndag 14. februar fra kl. 14 – 16.