Smukfest præsenterer ni DJs til The Hood
Ni DJs er føjet til plakaten til Smukfest 2023 til at spille på The Hood i nattetimerne til sommer.
The Hood er Smukfests nyeste skud på stammen, som sidste år havde debut i Sherwood.
I et opslag på Instragram skriver Smukfest, at nætterne på The Hood i Sherwood bruges til at hylde den elektroniske musik, og nu er Smukfest klar med de første ni DJs, der skal optræde på scenen.
På festivalens hjemmeside står der, at A-TRAK, Den Sorte Skole og Italobrothers optræder onsdag, CID og Matroda torsdag, Farveblind fredag og Curbi samt Sam Feldt lørdag.
Endagsbilletterne til Smukfest sættes til salg 1. februar, og 1. marts kan man købe de forskellige boformer.